Portræt: Tusk ville holde EU samlet - nu styrer han brexit
Donald Tusk har opbakning fra 27 af de 28 EU-lande, selv om han enkelte gange har fået nogle til at hæve bryn.
Det haltede med det engelske.
Men der var ingen slinger i den politiske målsætning, da Polens daværende premierminister, Donald Tusk, på et pressemøde i august 2014 takkede for valget til posten som EU-præsident.
EU skulle holdes samlet, og den konservative Tusk appellerede til politisk vilje for at håndtere både de indre og ydre trusler.
- Intet fornuftigt menneske kan forestille sig EU uden Storbritannien. Vi skal forsvare vores fælles interesser. Det er en stor udfordring, sagde Tusk dengang.
Torsdag er han blevet genvalgt til endnu to et halvt år i jobbet i spidsen for det europæiske politiske projekt, der er ved at skrumpe fra 28 til 27.
Mens Tusk er blevet bedre til engelsk, er briterne hastigt på vej med deres formelle udmeldelse.
Og mens det dengang var en enig kreds af stats- og regeringschefer, der ansatte polakken i jobbet, er han nu blevet genvalgt uden støtte fra sit eget lands regering.
Der er støj på flere af de indre linjer i det europæiske samarbejde.
Men selv om der også flere gange har været lidt uro og mukken omkring Tusks metoder og sommetider lige lovlig bramfri udtalelser som EU-præsident, synes der at være bred enighed blandt alle andre end polakkerne om, at han har gjort det rigtig godt.
Resten af verden hører mest om Tusk, når han leder EU's egne topmøder, eller når han repræsenterer de 28 på møder eller i samtaler med resten af verden.
Oprettelsen af jobbet som EU-præsident var i sin tid i nogen grad EU's forsøg på at give verden et svar på et brændende spørgsmål fra USA's tidligere udenrigsminister Henry Kissinger: Hvem skal vi ringe til, når vi vil tale med Europa?
De gange, nogle stats- og regeringschefer har hævet bryn og stemme over polakken, har været, når han i nogle situationer har udtalt sig skarpt om international politik uden helt at have fået clearet det med alle 28 først.
Første gang var i den altid kampberedte Alexis Tsipras' allerførste timer som græsk premierminister i januar 2015. Tusk fik den ruslandsvenlige Tsipras på nakken, da han udsendte en erklæring på vegne af alle 28 med ekstremt skarp kritik af Rusland.
For mere nylig blev Tusk også dysset ned af flere EU-ledere - heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - da han på skrift nævnte Donald Trumps USA side om side med andre aktuelle trusler og udfordringer for EU.
Forgængeren Herman Van Rompuy var aldrig så langt fremme i skoene i sine udtalelser som EU-præsident.
Men selv om Tusks landsmænd endte med ikke at ville støtte hans genvalg af rent indenrigspolitiske grunde, bliver polakken nu siddende for bordenden frem til december 2019 med de øvriges velsignelse.