Ny diplomatisk krise? Tyrkerne strømmer til Tyskland

Mens 1.767 tyrkere søgte asyl i Tyskland sidste år, ligger tallet for januar til og med oktober i år på 4.437.

Det fremgår af tal fra den tyske udlændingestyrelse, Bundesamts für Migration und Flüchtlinge (Bamf), som Funke Mediengruppe har fået. De viser også, at mens der ca. har været 350 tyrkiske asylansøgere om måneden i løbet af årets første seks, begyndte tallet herefter at stige.

Således hed det 375 i august, 446 i september og 485 i oktober.

Stigningen kommer, efter at Tyrkiet i juli oplevede et kupforsøg. Siden har de tyrkiske myndigheder slået hårdt ned på både offentlige ansatte, journalister og politiske modstandere. Ifølge Reuters har man anholdt flere end 37.000 personer, mens mindst 100.000 offentligt ansatte er blevet fyret, og over 1.500 medier er lukket ned.

Fredag blev 73 lærere og akademikere i øvrigt anholdt, fordi de angiveligt er tilhængere af den religiøst lærde Fethullah Gülen, som de tyrkiske myndigheder beskylder for at stå bag kupforsøget.

Fra Bamf lyder det dog, at man ikke automatisk kan slutte, at tallene hænger direkte sammen med kupforsøget, da tyrkerne kan være rejst ind i landet flere måneder før, de har søgt asyl.

Mange af asylansøgerne kan således være kurdiske tyrkere, da der gennem adskillige måneder har været sammenstød mellem den tyrkiske styrker og kurdiske PKK, hvilket har drevet tusinder på flugt.

Senest var det dog tyrkiske soldater, som tog asylvejen. Et ikke-oplyst antal tyrkiske Nato-soldater, som var udstationeret ved en kommandocentral i Ramstein syd for Frankfurt, valgte således med deres familier at søge politisk asyl forleden.

Det skete kort tid før deres udstationeringsperiode udløb.

Og fredag bekræftede Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg,at tyrkiske militærfolk, posteret ved Natos hovedkvarter i Bruxelles, har anmodet om asyl.

Hvis de tyske myndigheder vælger at give asyl til de tyrkiske soldater i Ramstein og acceptere dem som politisk forfulgte, vil det samtidig betyde, at man ikke længere anerkender Tyrkiet som en retsstat, siger politolog Markus Müller til tv-kanalen SWR. Og dermed kan forholdet mellem Tyskland og Tyrkiet blive belastet yderligere.

De to lande har været diplomatisk set været på kollisionskurs siden marts, da tv-værten og komikeren Jan Böhmermann læste et smædedigt om den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, højt på tv.

Det gjorde præsidenten så vred, at han lagde sag an ved flere retsinstanser - for det meste uden den store succes.

Dernæst vedtog det tyske parlament i juni at anerkende osmannernes drab på armeniere i 1915 som et folkedrab. Også det fik de tyrkiske følelser i kog. Landets justitsminister, Bekir Bozdag, henledte således opmærksomheden på Tysklands eget folkedrab under Anden Verdenskrig.

»Først brænder du jøderne i ovne, og så anklager du det tyrkiske folk for folkedrab,« sagde han.

Efter kupforsøget har Tyrkiet forsøgt at de tyske myndigheder til at udlevere personer, som, man mener, er Gülen-tilhængere, men hidtil uden held. Og det fik Erdogan til at kalde Tyskland et fristed for terrorister.

»Vi har ingen forventninger til Tyskland, men I vil blive dømt i historien for at være medskyldige til terrorisme,« lød det.

Og da både Tyskland og en lang række andre lande fordømte anholdelserne af politikere fra Tyrkiets prokurdiske oppositionsparti HDP, sagde den tyrkiske justitsminister:

»Hvis man er en tyrker i Tyskland, har man overhovedet ingen rettigheder.«

Ifølge tal fra 2015 bor der 1,5 mio. tyrkiske statsborgere i Tyskland.