Hollandes unge lærling og »forræder« går efter præsidentposten

Rygterne har svirret længe, men nu har den unge franskmand selv trykket på knappen.

Emmanuel Macron, tidligere fransk økonomiminister, meddeler onsdag, at han stiller op til præsidentvalget til foråret.

»Jeg er klar,« siger Macron på et pressemøde i Paris-forstaden Bobigny foran 150-200 journalister.

»Jeg er kandidat til præsidentvalget, for jeg tror mere end noget andet, at vi kan lykkes. At Frankrig kan lykkes,« siger han.

Spekulationerne om den 38-årige franskmands kandidatur fik for alvor liv tilbage i august, hvor han forlod sin ministerpost for at fokusere 100 pct. på sin nystiftede politiske bevægelse »En Marche!« (»Fremad!«).

Med bevægelsen, som i dag tæller omkring 96.000 medlemmer, har Macron de seneste måneder rejst Frankrig tyndt for at tale med befolkningen og »stille en diagnose«, som han selv har betegnet det, for bedre at forstå det franske folks bekymringer.

»Vi konstruerer ikke noget solidt, hvis vi efterlader millioner af franskmænd for enden af vejen (...) Frankrig bevæger sig ikke længere fremad, tvivlen har groet sig fast, og vi har ikke formået at løse problemet med massiv arbejdsløshed,« siger Macron i sin tale, hvor han desuden langer hårdt ud efter det politiske system, som han kalder for både »forældet« og »klan-agtigt«.

»Jeg har set tomheden indefra i vores politiske system. Et system, jeg ikke vil være en del af,« siger han.

Hverken højre eller venstre

Macron er først og fremmest en politiker, som appellerer til midtervælgerne og siger selv, at hans bevægelse hverken hører til venstre- eller højrefløjen. Han har haft stor succes med at mobilisere mange unge vælgere og rigtig mange af Frankrigs virksomhedsledere, som er utilfredse med Hollandes politik.

»Udfordringen for mig er ikke at samle venstrefløjen eller højrefløjen. Udfordringen er at samle franskmændene, for denne forandring i vores land er ikke en kamp mod nogen eller mod en lejr. Det er en kamp for os og vores børn,« lyder det fra den nye præsidentkandidat.

Macron, der har en karriere i bankverden bag sig, inden Hollande hev ham ind i politik, har ikke været nogen populær mand i det franske socialistparti, siden han begyndte at gå sine egne veje.

»Han forrådte mig med snilde,« sagde Hollande i sin tid til avisen Le Monde, da Macron forlod regeringen. Og store dele af socialistpartiet har i dag ikke meget til overs for den unge politiker, der omend var én af regerings mest populære ministre.

Hans udmelding ses af mange som endnu et stød i maven på Francois Hollande. Den kommer nemlig inden præsidenten selv, hans mentor og allierede gennem de seneste mange år, har meddelt, om han agter at gå efter en periode mere på præsidentposten.

Det er dog ikke kun på venstrefløjen, at man holder øje med Macrons gøren og laden. Hans beslutning om at gå efter præsidentposten spiller også et puds i det primærvalg, som om få dage finder sted på højrefløjen. Her skal højrefløjspartiet Les Républicans vælge sin præsidentkandidat, og slutspurten ser ud til at skulle afgøres mellem den tidligere præsident, Nicolas Sarkozy, og den erfarne politiker Alain Juppé.

Flere peger på, at Macrons kandidatur givetvis kan føre til, at færre mennesker møder op og stemmer på Alain Juppé, og at det derfor kan give en fordel til Nicolas Sarkozy. Netop i sammenligning med Sarkozy står Macron med en bedre chance for at vinde midtervælgerne.

De seneste meningsmålinger peger dog på, at der lang vej endnu for den nyudsprungne kandidat Han ligger på et sted mellem 15-18 pct. i første valgrunde, hvilket langt fra vil føre ham til den anden og afgørende runde.

Dette er vel og mærke, hvis han vælger at gå uden om primærvalget på venstrefløjen til januar. Det er nemlig af de helt store spørgsmål, der stadig mangler at blive besvaret.