»De næste 12 måneder er afgørende for Europa«

Bruxelles

EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker opfordrede onsdag politiske ledere til at tage et større ansvar for at forklare værdien af Den Europæiske Union og kaldte samtidig de »næste 12 måneder afgørende, hvis vi skal genforene vores union og overvinde splittelsen mellem Øst- og Vesteuropa.«

Opfordringen i Junckers årlige tale om unionens tilstand i EU-Parlamentet i Strasbourg kom sammen med en lang liste af tiltag på det økonomiske og sikkerhedsmæssige område for at demonstrere, at EU stadig er relevant og kan levere resultater.

»Hvis vi vil vise, at Europa stadig er en magt, der er i stand til at skride til fælles handling, skal vi i arbejde,« sagde den tidligere Luxembourg-premierminister.

Den 51 minutter lange tale på syv tætskrevne A4-sider, hvor Juncker skiftevis talte på tysk, engelsk og fransk var hans første store forsøg på at tegne en vej frem for EU, efter briternes beslutning om at forlade EU. Juncker dvælede ikke ved det. Han gentog, at det var beklageligt, men at det »ikke er begyndelsen til EU’s opløsning.« I samme ånd rakte han ud til lande i Central- og Østeuropa, der heftigt har sat sig imod Junckers forsøg på at tvinge flygtningekvoter igennem. Selvom det er lykkes at standse flygtningestrømmen fra Tyrkiet via Grækenland er det stadig et af de mest giftige emner i europæisk politik.

»Vi har brug for mere solidaritet. Men det skal komme fra hjertet. Det kan ikke tvinges,« erkendte Juncker også og opfordrede Slovakiet, der har det roterende EU-formandskab, til at bygge bro mellem de lande, der er modvillige til at tage imod flygtninge og de lande og politikere, der som han er overbevist om, at det er nødvendigt.

Det var en markant nedtoning i retorikken i forhold til tidligere. Han kaldte endda Polen, som kommissionen har et intenst opgør med om ændringer i landets forfatning, som, kommissionen frygter, underminerer retsstaten, »en stor nation.« Intet andet land fik så meget opmærksomhed i talen. Kommissionsformanden opfordrede dog samtidig lande til at tage deres andel og mindede om, at Europa er bygget på solidaritet. Ordet står nævnt i traktaterne 16 gange, påpegede han.

»Og nogle gange har jeg indtrykket af, at mange har glemt, hvad det vil sige at være europæere og hvorfor vi har valgt at arbejde sammen.«

»Alt for ofte får nationale interesser prioritet (..) og fragmentering (..) giver plads til en galopperende populisme, der ikke løser problemerne, men skaber problemer. Det skal vi være klar over, og det skal vi beskytte os i mod,« fortsatte han og nævnte som et eksempel den voksende modstand mod frihandelsaftaler, selvom 30 mio. europæiske job er afhængig af eksport.

Bemærkelsesværdigt var den politiske retorik tonet ned til fordel for konkrete tiltag, hvor EU vil levere. En positiv dagsorden kaldte Juncker det, hvilket ligger op til det budskab, som EU’s ledere også vil forsøge at sætte på et uformelt topmøde i Bratislava fredag.

Fokus var især rettet mod at skabe vækst og job, bl.a. ved at øge adgang til fri wifi, uddybe det digitale fællesmarked og øge slagkraften af EU’s investeringsfond. Han lagde også stor vægt på terrorbekæmpelse og sikkerhed for at overbevise europæere om, at de aldrig igen vil opleve en sommer som i 2015; her vandrede flygtninge uhindret igennem Europa, fordi EU-lande havde mistet kontrollen over sine grænser, hvilket blev udnyttet af terrorister.

Juncker opfordrede derfor medlemsstater til at accelerere planerne for etableringen af en fælles EU-grænse og -kystvagt. Det er et af de områder, hvor der er enighed i alle lande, men viljen til at levere vil allerede blive testet i løbet af de kommende uger. Juncker vil have mindst 200 grænsevagter sendt til Bulgarien, som har oplevet et massivt pres på sin grænse til Tyrkiet fra migranter.

Mere kontroversielt sagde Juncker, at der er behov for et europæiske militærhovedkvarter og på sigt oprettelsen af fælles styrker. Hovedkvarteret skal koordinere sikkerhedsmissioner, som EU udsender såsom flådemissionen i Middelhavet mod flygtninge.

Talen blev skudt ned af Nigel Farage, leder af det britiske uafhængighedsparti, som spillede en hovedrolle i at lede Storbritannien til brexit.

»EU har ikke lært noget af brexit. Det var den sædvanlige opskrift: Mere Europa,« lød det.

Marine le Pen, lederen det franske nationalistparti, Front Nationale, gned sig i hænderne, mens hun sagde, at talen mindede hende »om en begravelse.«

»Hvad er det præcist EU vil beskytte os imod – sikkerhed,« spurgte hun: »EU kunne ikke beskytte so mod terrorister og kunne ikke stoppe migranter.«

Heller ikke fra dansk side var der stor begejstring. Udenrigsminister Kristian Jensen kritiserede til Ritzau for at man ville bruge kræfter på at bygge nye militærstrukturer, når vi allerede har Nato.

»Udfordringen er at levere konkrete løsninger i forhold til europæernes hverdag,« siger Kristian Jensen og peger på energipriser, terrorbekæmpelse og flygtningekrisen.

Christel Schaldemose, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, siger, at Juncker fik sagt de rigtige ting om, at EU har problemer, men at der er brug for unionen.

»Men han rammer ved siden af, når han taler om militært samarbejde og gratis wifi som løsninger på en så stor krise, som EU står i,« siger hun.

Men EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, mener, at Juncker med talen får vist, at EU-lande – uanset hvor uenige de måtte være – kan samles om et konstruktiv og konkret samarbejde.

»Talen er en meget nøgtern gennemgang både af de problemer, som vi står overfor, men også af de ting, som vi kan gøre. Det kan jeg godt lide. Det er svært at løse problemer, hvis vi kun skal tale om dårlige ting. Det håber jeg at stats- og regeringsledere tager med sig til Bratislava.«