Censur eller nej til terrorforherligelse? Franske medier nægter at vise terroristers ansigt

Med otte terrorangreb i Frankrig på halvandet år er flere franske medier begyndt at diskutere, om de spiller en indirekte rolle i promoveringen af terroristernes gerninger.

Og efter en sommer med flere terrorangreb i Europa har flere franske medier torsdag truffet en koordineret redaktionel beslutning om ikke længere at offentliggøre billeder af terroristers ansigter.

Medierne, der har valgt at ændre deres arbejdsmetoder i forbindelse med terrorangreb, tæller blandt andre avisen Le Monde, tv-stationerne BMF-TV og France 24 samt radiostationen Europe 1.

Forklaringen bag beslutningen lyder, at medierne ikke vil risikere at forherlige terrorangreb eller give terroristerne ikonstatus ved at sætte navn og ansigt på attentatmændene.

»De hjemmesider og aviser, der offentliggør disse oplysninger, kan ikke undskylde sig fra en selvransagelse på flere fronter. Siden Islamisk Stats terror for første gang dukkede op, har Le Monde ændret sin praksis flere gange,« skriver Le Monde i en erklæring.

Den franske tv-station BMF-TV stiller sig side om side med Le Monde i beslutningen om ikke længere at vise billeder af terroristerne, og siger at det sker i respekt for ofrene.

»Vi vil undgå at tale om terroristerne på samme måde, som vi taler om ofrene,« forklarer BMF-TV chefredaktør, Hervé Béroud.

Hervé Béroud tilføjer, at man fortsat vil offentliggøre navnene på terroristerne, så snart politiets navneforbud ophører. Han forklarer, at navnene alligevel bliver frigivet til offentligheden.

Det mener et andet fransk medie dog ikke er at tage tilstrækkelig afstand fra terroristerne. Hos Europe 1, en af Frankrigs største radiostationer, går man skridtet videre.

»En af målsætningerne for terroristerne er at sikre sig selv en form for forherligelse og omtale. Vi kan fortsætte med at gøre vores arbejde, for at informere, for at fortælle, hvem terroristerne er, uden at skulle citere eller offentliggøre deres identitet,« siger Nicolas Escoulan, redaktionel direktør for Europe 1.

Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jørn Mikkelsen, udtrykker forståelse for, at medier i særligt terrorramte lande føler et behov for at »markere en form aktivisme«, men kalder det alligevel en forkert vej at gå.

»Medier er til for at skildre virkeligheden, hvad enten man bryder sig om den virkelighed eller ej. Vi har allerede nogle etiske retningslinjer, som vi følger, men helt grundlæggende er det ikke mediernes opgave at frisere virkeligheden,« siger Jørn Mikkelsen.

Han vil ikke kalde de franske mediers beslutning om ikke at offentliggøre billeder for selvcensur, men mener at det kan blive til en glidebane.

»Hvad bliver det næste; et krav om, at man ikke må sige, om en terrorist eksempelvis er muslim? Hvis man fører det argument ud til det absurde, burde vi slet ikke omtale terrorangreb overhovedet. Vi foretager os alle nogle etiske overvejelser, men det har ikke noget at gøre med, at vi har et højere hensyn at tage i terrorbekæmpelsens navn. Det er der andre, der må tage sig af, som myndigheder, militær og politi,« siger Jørn Mikkelsen.

Han tilføjer, at medierne også har til opgave at skildre, hvordan en person bliver radikaliseret til at begå terrorisme, og det kan betyde, at terroristen i nogle tilfælde skal italesættes med navn og billeder.

»Vi har også behov for at forklare, hvem en gerningsmand er, fordi vi er i jagten på at forstå, hvad det er, der gør, at nogle mennesker bliver terrorister eller udfører terrorhandlinger. I det arbejde kan det nogle gange være en del af det billede, at der også er nogle fotodokumentationer fra deres liv for at forstå deres liv. Men der, hvor vi skal passe på, er, hvis det er propagandabilleder, som kommer fra IS eller terroristerne selv,« siger Jørn Mikkelsen.

Også andre danske mediechefer har torsdag blandet sig i debatten om, hvorvidt medierne skal opdatere sine retningslinjer for, hvordan terrorangreb omtales. Danmarks Radios nyhedschef, Ulrik Haagerup, er åben for diskussionen.

»Der er brug for at kigge på, om det er rigtigt og nødvendigt, at vi, når de her terrorister udfører deres selvmordsangreb eller drab, bringer deres billeder stort og flot på aviserne, vores netmedier og i fjernsynet. Det mener jeg ikke, at vi skal,« siger Ulrik Haagerup til fagbladet Journalisten.

Han møder dog ikke opbakning hos Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, der kalder censur af billeder for en »indpakning af virkeligheden«.

»Jeg synes det er en problematisk vej at lave særlige regler for, hvordan man pakker virkeligheden ind, når det handler om terror. Jeg går ind for, at borgerne skal have mest mulig viden, oplysning og fakta,« siger Tom Jensen ligeledes til Journalisten.