Trykket stiger i Frankrig
Tusinder på gaden og blokerede benzinstationer får den franske regering til at give sig – en anelse.
PARIS — Hver femte benzinstation i Frankrig er tom, fordi fagforeningerne blokerer olieraffinaderierne.
Torsdag var der strejke på atomkraftværkerne, i den offentlige trafik, i luftfartssektoren og ikke mindst på olieraffinaderierne.
Samtidig demonstrerede fagforeninger og unge igen landet over. Det var ottende gang, siden den franske regering fremsatte sin stærkt forhadte arbejdsmarkedsreform.
Og nu begynder situationen – ser det ud til – at påvirke de folkevalgte. Torsdag lød det fra premierminister Manuel Valls, at han var villig til at ændre eller forbedre dele af regeringens stærkt forhadte arbejdsmarkedsreform. Men han skyndte sig at tilføje:
»Der kommer ikke ændringer i lovtekstens filosofi.«
Dermed holder regeringen fast i den mest forkætrede del af loven, nemlig muligheden for at indgå aftaler om bl.a. overarbejde og betaling herfor lokalt på den enkelte virksomhed.
Selv om blot ca. 8 pct. af arbejdsstyrken er medlemmer af en fagforening, forhandler de alligevel på vegne af flertallet. Og de frygter, at reformen vil give arbejdsgiverne bedre kort på hånden i forhandlingerne.
Under alle omstændigheder gentog Valls sit mantra: Reformen bliver ikke trukket tilbage.
Smadrer biler
Det er fagforeningernes krav og dermed er der for dem at se ingen grund til ikke at ”gå hele vejen”, altså at fortsætte og udbrede strejken, som formændene løbende gentager på tv, at de er klar til at gøre.
Der var torsdag sidst på dagen endnu ikke nogen samlet vurdering af, hvor mange der deltog i demonstrationerne, men de første estimater pegede på, at der ikke blev slået nogen rekorder sammenlignet med forårets tidligere demonstrationer.
Især i hovedstaden gik det voldsomt for sig. Her forsøgte cirka 100 demonstrerende at bryde ud af kortegen. Der blev også kastet med bl.a. tomme glasflasker imod politiet, som sendte tåregas tilbage.
På hele ruten blev busstoppesteder og butiks- og bilruder smadret, forklarede avisen Le Monde. Forrest i kortegen lød der råb om, at »alle hader politiet«, som det er blevet en vane i demonstrationerne det seneste par måneder. Andre skreg »Det kommer til at eksplodere«.
Mange af demonstranterne understregede dog, at de ønskede en fredelig protest.
EM venter
Spørgsmålet er nu, groft sagt, hvem der blinker først. Foreløbig har regeringen åbnet så meget for oliereserverne, at der er nogenlunde ro på den del af situationen.
Og selv om atomkraftværkerne visse steder er strejkeramte, er der på ingen måde problemer med at få strøm ud i de små hjem. Men fagforeningerne lader ikke til at ville give sig. Den næste demonstration er allerede meldt ud. Den skal finde sted den 14. juni.
Til den tid er europamesterskabet i fodbold i gang. Og med de mange tusinde tilskuere, som forventes at komme til landet – og som gerne skal rundt i landet til de forskellige stadioner – kan fortsatte strejker og store demonstrationer gøre mere ondt, end de gør i dag.
En anden faktor, parterne uden tvivl holder øje med, er opbakningen i resten af befolkningen. I øjeblikket bakker 6 af 10 franskmænd op om strejkerne. Men tallet er allerede faldet et par procentpoint. Fodbold-EM kan uden tvivl påvirke det tal yderligere i negativ retning.