Medie: EU vil tage ansvaret for asylansøgninger fra de enkelte medlemslande
EU-Kommissionen vil have et agentur med filialer i hvert land, som tager sig af asylprocedurerne.
Onsdag offentliggør EU-Kommissionen ifølge den tyske avis Welt et forslag til, hvordan asylsystemet i EU fremover skal fungere.
Her vil man lægge op til, at behandlingen af asylsager ikke længere skal være nationale anliggender, men en EU-opgave, skriver Welt, som har fået fat i dokumentet.
Notatet fra kommissionen har titlen "Reform af det europæiske asylsystem og styrkelse af Europas retslige midler", og her foreslår kommissionen, at der bliver oprettet et EU-agentur med satellitkontorer i hvert EU-land. Dette agentur skal tage sig af behandlingen af ansøgninger om asyl samt klager over de samme beslutninger.
»Det vil fuldføre harmoniseringen af asylprocedurerne,« står der ifølge Welt i notatet.
Der har længe været bred enighed om, at Dublin-forordningen, der forpligter flygtninge til at søge asyl i det første EU-land, de ankommer til, er brudt sammen og ikke fungerer i den nuværende krise.
I sidste uge kunne den tyske avis Tagesspiel fortælle, at EU-Kommissionen arbejder med to mulige scenarier til løsning af flygtningekrisen. I begge muligheder vil der ske en mere eller mindre tvungen fordeling af flygtninge mellem EU-landene.
I det ene løsningsforslag lægger man op til et nogenlunde uændret asylsystem, men med en mulighed for at "justere" fordelingen af asylsøgere, så enkelte EU-lande ikke bliver for belastede. I det andet forslag lægges der op til at fordele asylsøgerne gennem en fordelingsnøgle »baseret på landenes relative størrelse, rigdom og modtagekapacitet«.
Den sidstnævnte mulighed om reelle flygtningekvoter har været diskuteret længe. Danmark vil i kraft af sit retsforbehold ikke være en del af en sådan kvoteordning, men statsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere talt varmt for en sådan ordning blandt de øvrige EU-lande.
Hvorvidt Danmark i så fald skulle tilslutte sig sådan en ordning, er Folketingets partier uenige om. De Radikale vil eksempelvis gerne se Danmark med i et samarbejde, mens DF blankt siger nej.
»Hvis man deltager i sådan et system, vil man som tiden går i høj grad få fælles regler, og det betyder, at Danmark er uden nogen mulighed for at kontrollere tilstrømningen. I en så vigtig sag som denne bør Danmark altså være herre i eget hus,« har DF-formand Kristian Thulesen Dahl tidligere sagt til Jyllands-Posten.
Hvor tvungen den nye fordelingsnøgle bliver fra EU's side vides først efter fremlæggelsen af reformforslaget. Kommissionen vil først efter fremlæggelse af de mulige løsningsmodeller begynde at udarbejde et konkret lovforslag.
Det er endnu uvist, hvordan den danske regering vil forholde sig til kommissionens ønske.