JP i Bruxelles: Det var ikke en god dag for Den Europæiske Union

Mandag endte endnu et forsøg på at håndtere det asylpres, som Europa er under, med ingenting.

Eller, det vil sige, næsten ingenting.

Således var resultatet efter et seks timer langt hastemøde i Bruxelles om omfordelingen af 120.000 asylansøgere, at man ikke kunne opnå fuld enighed blandt EU-medlemslandene, og at en endelig aftale er udskudt til 8. oktober - om tre uger.

Sikkert er det dog, at der ikke bliver tale om tvungne kvoter, som EU-Kommissionens formand Jean-Claude ellers havde lagt op til.

"Denne flygtningekrise er fuldstændig akut, hvilket man kan se på antallet af flygtninge og på, at flere lande er begyndt at lukke deres grænser eller indføre grænsekontrol for at håndtere dem. Det har mødet mandag ikke leveret en løsning på. Kan man vente tre uger på det næste møde? Schengen-reglerne giver mulighed for under ekstraordinære omstændigheder at indføre grænsekontrol eller lukke grænserne i 30 dage, og når der er gået tre uger, er vi tæt på de 30 dage," siger Jyllands-Postens EU-korrespondent Heidi Plougsgaard.

EU-præsidenten Donald Tusk har tidligere meldt ud, at han vil hasteindkalde medlemslandenes stats- og regeringschefer til et krisetopmøde senere på måneden, hvis ikke der var "konkrete tegn på solidaritet og sammenhold" mellem justits- og indenrigsministrene på mandagens møde.

"Spørgsmålet er, om han vil tolke dette møde som tegn på konkrete fremskridt. Dilemmaet er, hvis han indkalder til topmøde, og der heller ikke bliver leveret noget der, for så fremhæver det bare splittelsen, og det vil gøre det sværere at nå en løsning," vurderer Heidi Plougsgaard.

Langt de fleste medlemslande bakker op om en omfordeling, men der er stadig en række lande, bl.a. Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet, som står på bagbenene.

Det fik den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, til at nævne, at man jo også bare kunne vedtage omfordelingsplanen med et kvalificeret flertal.

"Det var en lille trussel til de lande, der ikke er villige til at finde en løsning," siger EU-korrespondenten, som fortæller, at det eneste, der kunne opnås absolut flertal for, var de tiltag, som fremadrettet kan begrænse tilstrømningen af asylansøgere.

"Det gælder bl.a. oprettelsen af modtagecentre, de såkaldte hotspots, så man kan blive bedre til at registrere flygtningene, men det kan ikke fungere uden en form for fordeling, for lande som Italien og Grækenland, hvortil flygtningene kommer, vil være modvillige over for modtagecentre, hvis ikke de ved, at asylansøgerne vil blive fordelt i andre lande," forklarer Plougsgaard, der fastslår:

"Mødet var en udstilling af manglende formåen til at samarbejde og bestemt ikke en god dag for Den Europæiske Union."

At både Schengen- og Dublin-reglerne de facto er sat ude af kraft flere steder skal ikke nødvendigvis ses som begyndelsen på enden for EU, mener Heidi Plougsgaard.

"Det er begyndelsen på en ny periode, hvor det måske er formen, som skal ændres. Man kan måske forestille sig et EU, der bevæger sig i forskellige tempi," lyder det fra Heidi Plougsgaard, som hæfter sig ved, at der sagtens kan findes enighed om de langsigtede løsninger, men ikke den akutte krise.

"Ordet fællesskab kan måske siges at være omskrevet til, hvis bare andre løser det, så skal jeg nok bakke op."