Europæisk kvoteopgør om flygtninge udskudt i tre uger

BRUXELLES

Selvom yderligere tre lande mandag fulgte Tysklands eksempel og genindførte grænsekontrol for at kontrollere strømmen af flygtninge og migranter, lykkes det ikke EU’s 28 medlemmer at blive enige om en beskeden plan til at håndtere den eskalerende krise.

Efter et seks timer langt hastemøde i Bruxelles måtte det luxembourgske EU-formandskab slutte mødet uden opbakning fra alle lande om en omfordeling af 120.000 asylansøgere.

Særligt Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet nægtede at bakke op, fortæller diplomat-kilder. Den lettiske minister dukkede slet ikke op til mødet, fordi Letlands regering ikke kunne blive enig om et mandat. Polen blev også fremhævet som modvillig.

Den luxembourgske regering kaldte det i et tweet bagefter ikke desto mindre en »aftale om en principiel fordeling af 120.000 personer,« men nøjedes alligevel med at udsende et resume af mødet i stedet for de sædvanlige fælles rådskonklusioner om, hvad landene er blevet enige om.

Det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel kaldte det »en fiasko forklædt som en succes,« for reelt er opgøret nu udskudt i tre uger, indtil det næste indenrigs- og integrationsministermøde den 8. oktober.

Enigheden udeblev, selvom udviklingen uden for Bruxelles understregede dybden af krisen. Et døgn efter Tysklands genindførte kontrol ved sin sydlige grænse, særligt den østrigske, tog både Østrig, Slovakiet og Tjekkiet mandag et lignende skridt.

I Ungarn nåede tilstrømningen af flygtninge en ny dagsrekord på 5.000. For Tysklands vedkommende er der nu ankommet 63.000 med tog til Münchens hovedbanegård siden den 31. august. Og fra Berlin hævede vicekansler Sigmar Gabriel sidste måneds prognose for, hvor mange asylsøgere Tyskland forventer at modtage i år, fra 800.000 til 1 mio.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), som allerede var pessimistisk på vej ind til mødet, sagde bagefter, at »efter i dag kan man ikke lægge hovedet på blokken om ret meget.«

Heller ikke Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière, var tilfreds.

På et kort pressemøde inden mødet var færdigt, da der stadig syntes at være udsigt til enighed om en ikke-bindende politisk beslutning om at fordele de 120.000 asylansøgere, sagde han, at: »Det er et skridt, men langt fra det, vi forventer af solidaritet fra Den Europæiske Union.«

Da det senere faldt fra hinanden, var han endnu mere bramfri og konstaterede, at »nogle lande åbenbart ikke føler sig forpligtet af et solidarisk ansvar over for denne store udfordring.«

»Det må ændre sig. Ellers får vi et stort problem i Europa,« sagde han og fremhævede som en slet skjult trussel, at beslutningen kan træffes ved kvalificeret flertal. Altså hen over hovedet på modvillige lande som Ungarn og Slovakiet.

Polens statssekretær Piotr Stachanczyk sagde, at Polen var enig i 95 pct. af mødets konklusioner.

»Problemet var, at vi ville have det gjort klart i konklusionerne, at processen om at fordele folk mellem lande skal være baseret på frivillighed. Så er vi klar til at bidrage til processen. Det var det eneste problem,« sagde han.

Allerede tidligt på dagen stod det klart, at muligheden for tvungne kvoter, som EU-Kommissionen har lagt op til, var taget af bordet. Modstanden var for stor.

»Mit mandat er meget simpelt. For den slovakiske regering er kvoter ikke en løsning,« lød det blandt andet fra den slovakiske indenrigsminister, Robert Kalinak, på vej ind til mødet. Forinden havde Slovakiet også truet med at nedlægge veto mod kvoter.

I lang tid så det ud til, at der i stedet kunne laves en principbeslutning om en frivillig fordeling, sådan som det er tilfældet med fordelingen af de 40.000, som EU-lande blev enige om i juni, og i går formelt besluttede.

Sammen med de 120.000 vil det bringe det samlede antal asylansøgere, der skal omfordeles på tværs af EU, op på 160.000, sådan som EU-Kommissionen har foreslået.

Spørgsmålet er nu, om EU-præsident Donald Tusk vurderer, at mødet har leveret store nok resultater. I et tweet i sidste uge advarede han om, at han ville indkalde stats- og regeringschefer til et ekstraordinært topmøde, hvis ministermødet mandag ikke »leverede konkrete tegn på solidaritet og enighed.«

Fra dansk side fastholdt Inger Støjberg, at Danmark ikke vil hjælpe ved at tage nogen af de 160.000 flygtninge.

»Vi har vores forbehold, som betyder, at vi selvfølgelig ikke kan være med i den del af fordelingen af flygtninge,« sagde hun og understregede, at Danmark allerede tager sin andel.

»Men det betyder ikke, at vi ikke kan være med til at oprette registreringscentre på grænsen til EU,« fortsatte Støjberg med henvisning til forslag fra Tyskland og Frankrig om at oprette fælles hotspots i f.eks. Italien og Grækenland, som EU-landene havde langt lettere ved at blive enige om.

Andre mere fremadrettede forslag handler om at styrke den fælles grænsekontrol ved Schengens ydre grænser, at øge pengetilskuddet til syriske flygtninge i lande omkring Syrien og at blive bedre til at returnere økonomiske migranter uden ret til asyl. Det kan Danmark også bidrage til, sagde Støjberg.

»Vi er et af de lande, som er gode til at få sendt tilbage.«