Græker: "De bestemmer altid på vores vegne, nu er vi nødt til at sige, hvad vi vil"
Folkeafstemningen deler grækerne. Nogle kalder EU undertrykkende, andre regeringen for uansvarlig.
"De bestemmer altid på vores vegne. I denne situation er vi nødt til at sige, hvad vi vil."
Sådan siger en 24-årig græsk kvinde til Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram Jensen, som befinder sig i Athen.
Kvinden agter stik imod regeringens opfordring at stemme ja, når grækerne søndag skal til folkeafstemning om den foreslåede krisepakke fra EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB).
"Hun fortalte mig, at hun finder det uansvarligt, at regeringen først gik i forhandlinger i Bruxelles, så udskrev en folkeafstemning, og derefter såede tvivl om, hvorvidt den overhovedet bliver afholdt. Og så sagde hun, at der vil komme kaos uanset udfaldet, men at det værste dog vil være at vende tilbage til drachmaen," fortæller Solveig Gram Jensen.
Mandag vågnede grækerne op til lukkede banker og beskeden om, at der kun må hæves 60 euro om dagen, mens pensionister, der ofte ikke har noget hævekort, blev holdt hen med snak.
Siden har visse banker åbnet op for at udlevere kontanter til pensionister, men kun maksimalt 120 euro om ugen.
Flere steder er det ikke længere muligt at bruge kort, så kontanter er altafgørende.
Men Grækenland er ved at løbe tør.
Søndag lukkede ECB for pengestrømmen til græske banker, fordi Grækenland havde forladt forhandlingerne om en gældsaftale med kreditorerne.
Det skete reelt, da regeringen udskrev en folkeafstemning om krisepakken.
Ved midnat natten til tirsdag stod det desuden klart, at Grækenland ikke havde overholdt sin aftale om at betale en rate på 1,5 mia. kr. af sin gæld til IMF.
Kort forinden havde grækerne dog lagt et nyt forslag på bordet, som indebar accept af flere af kreditorernes krav, men også krav om en ny toårig hjælpepakke.
Dermed kom mange i tvivl om, hvorvidt folkeafstemningen skulle afholdes eller ej, men fra tysk side har det lydt, at man ikke vil forholde sig til forslaget, før grækerne siger ja eller nej søndag.
Ifølge den seneste meningsmåling tyder det dog på, at grækerne siger nej til krisepakken, men en stadig større del hælder mod et ja.
"Nogle mener at det er en god ting med afstemningen, andre siger, at det ikke giver mening, at det er ren taktik fra regeringens side. Modstanderne af krisepakken mener, at EU kun har gjort ondt værre, og at EU undertrykker demokratiet. Og så er der en anden gruppe, som synes, at regeringen er uansvarlig, vil blive i EU og har større forståelse for, at Grækenland ikke bare kan få det, som man vil have det," siger Solveig Gram Jensen.
Tirsdag aften gik tusindvis af grækere på gaden i Athen for at demonstrere mod det, som bliver opfattet som en forkælet græsk holdning. De fremmødte håbede på et ja til hjælpepakken.
Dagen før var det nej-sigerne, som fyldte i gadebilledet.