Rusland provokerer: Er de baltiske lande overhovedet lovlige stater?

"Det tyder på, at den russiske Duma og anklagerne vil sætte spørgsmålstegn ved, om Jorden virkelig drejer rundt om Solen."

Sådan betegner den litauiske udenrigsminister Linas Linkevicius på Twitter de seneste nyheder fra Rusland.

Ifølge BBC og Dagens Nyheter beretter russiske medier om, at landets statsanklager vil indlede en undersøgelse af, hvorvidt det var lovligt, da det daværende Sovjetunionen anerkendte Litauen, Estland og Letland som selvstændige i 1991.

Undersøgelsen bliver angiveligt igangsat efter en anmodning fra to parlamentarikere fra partiet Forenet Rusland, som Putin har været formand for.

Ifølge de to politikere skadede beslutningen landets suverænitet og førte til opdelingen af Sovjetunionen. De mener desuden, at det var "ukonstitutionelle kup", som førte til oprettelsen af de baltiske stater.

Den russiske statsanklager har tidligere fastslået, at det var ulovligt, da Sovetunionen i 1954 overgav halvøen Krim til Ukraine - en halvø, som russerne annekterede i 2014.

Men i den aktuelle sag lyder det, at det ikke vil få juridiske konsekvenser, hvis beslutningen kendes ulovlig.

Ivars Lasis, en talsmand for den lettiske udenrigsminister, siger til nyhedssitet EUobserver, at hvis man følger "logikken" i den russiske undersøgelse, så "sår den også tvivl om det juridiske fundament, hvorpå Den Russiske Føderation er bygget."

Alle tre baltiske lande erklærede sig selvstændige i 1918 og blev anerkendt som sådan fra det internationale samfund i 1920'erne. I 1940 blev de dog invaderet og annekteret af Sovjetunionen, som altså atter gav dem selvstændighed i 1991.

Estland, Letland og Litauen er alle medlemmer af både EU og Nato, som har øget tilstedeværelsen her som følge af uroen i Ukraine.

I forbindelse med annekteringen af Krim fastholdt russerne, at man først og fremmest invaderede pga. undertrykkelse af den store russiske minoritet, som bor her.

Og nogle frygter, at Rusland også vil fokusere på forholdene for de russisktalende i de baltiske lande. Således har der allerede lydt russisk kritik af, at russisk ikke har nogen officiel status i Letland, og at russere, der er født før uafhængigheden, i Estland skal bestå en estisk sprogeksamen for at få statsborgerskab.

Estland og Letland har store russiske mindretal, mens Litauen har en mindre andel russere.

I en rapport fra den amerikanske tænketank Center for European Policy Analysis (CEPA) beskrives, hvordan russerne har foretaget militærøvelser med fingerede angreb på både de nordiske og baltiske lande.

"Det er muligt, om end usandsynligt, at Rusland planlægger et overraskelsesangreb i fuld skala mod de baltiske lande, deres nordiske naboer og Polen. Dette er kun muligt, hvis Rusland tilbagetrækker sine anslåede 15.000-20.000 tropper i og omkring Ukraine. Rusland har ikke de militære midler til at udkæmpe to krige på samme tid."

Men rapporten vurderer samtidig, at den russiske strategi nok nærmere er en destabilisering af situationen i de baltiske lande, som det er sket i Østukraine.

"En mere sandsynlig fremgangsmåde er en kombination af trusler og undergravende virksomhed. Det er billigere og mindre risikabelt. Det giver muligheden for sejr uden en fuldskalakrig."