Domstol: OK at udelukke bøsser fra bloddonation

Kan mænd, der har sex med mænd, være bloddonorer?

Det mener man ikke i Frankrig, og EU-domstolen har i dag afsagt en principiel dom, som et stykke ad vejen giver Frankrig ret.

I 2009, bliver franskmanden Geoffrey Léger afvist som donor på blodbanken i den franske by Metz, fordi han havde et seksuelt forhold til en anden mand.

Afvisningen var helt i overensstemmelse med fransk lov, der permanent udelukker homo- og biseksuelle mænd fra at være bloddonorer. En lov, som Geoffrey Léger mener, er diskriminerende mod bøsser.

Han indbragte derfor sagen for en fransk forvaltningsdomstol, som, fordi sagen er principiel, har spurgt EU-domstolen til råds.

På den ene side står nemlig det EU-direktiv, som Frankrig har baseret sin lovgivning på. Et direktiv om kvalitetssikring af donorblod. På den anden side står EU's charter om grundlæggende borgerrettigheder, der slår fast, at ingen EU-borger må forskelsbehandles på grund af seksuel orientering.

Dagens dom giver dog ikke nogen af parterne entydigt ret, men medgiver, at den franske lovgivning kan medføre forskelsbehandling og kan være i strid med EU's menneskerettighedscharter.

Dommen anerkender dog samtidig, at det kan være nødvendigt at indføre en diskriminerende lovgivning, "såfremt den er nødvendig og faktisk opfylder de mål af almen interesse, der er anderkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder,"

Og det er netop, hvad Frankrig påberåber sig i denne sag. Her mener man, at hensynet til modtagerne af donorblod vejer tungere end hensynet til de bøsser og biseksuelle mænd, som vil donere blod.

Under sagen fremlagde Frankrig tal, der viser, at forekomsten af hiv-smittede i Frankrig, mellem 2003 og 2008, var 200 gange højre blandt homo- og biseksuelle mænd, end den var blandt heteroseksuelle mænd, og at Frankrig er det land i Europa og Centralasien, der har den højeste forekomst af hiv-smitte blandt homo- og biseksuelle mænd.

Derfor mente den franske stat, at landet står i en speciel situation, og at den permanente karantæne til homo- og biseksuelle, netop er med til at beskytte modtagerne af donorblod og medicin fremstillet af donorblod.

Selvom domstolen anerkendte nødvendigheden af den franske lov, er der dog ikke tale om entydigt medhold til den franske holdning.

I sin dom fremhæver dommerne, at en permanent udelukkelse af homo- og biseksuelle mænd fra at give blod måske er ude af proportioner med problemets størrelse, fordi der siden sagens start kan være fremkommet ny teknologi og nye diagnosemetoder, som kan påvise hiv-smitte i donorblod.

EU-domstolen pålægger derfor den franske forvaltningsdomstol at undersøge, om der findes sådanne teknologier og diagnosemetoder, og om man ved at anvende disse, kan lempe lovgivningen og afskaffe den livslange udelukkelse af bøsser og biseksuelle mænd.

Hvis det viser sig, at der ikke findes en teknologisk løsning på problemet, mener EU-domstolen, at den franske forvaltningsdomstol alligevel bør undersøge om loven kan lempes, og peger på at man via en personlig screening af de homo- og biseksuelle mænd, måske kan identificere de mænd, der udgør en risiko for at levere smittet donorblod.

I Danmark har man ingen lov på området, men i overensstemmelse med regler fra Sundhedsstyrelsen afviser blodbankerne rutinemæssigt homo- og biseksuelle mænd, der ønsker at donere blod.

Det giver, ifølge en ekspert på området, Henrik Ib Nielsen, der er klinisk professor og ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, ikke meget mening i forhold til at minimere risikoen for smitte ved blodtransfusion.

"Sundhedsstyrelsens regler er baseret på 20 år gamle erfaringer, hvor der kunne gå otte til tolv uger, inden man kunne påvise hiv-smitte i en blodprøve. I dag skal en donor kun have været smittet i ganske få dage, før vi kan påvise det. Og alle portioner blod, der anvendes på danske hospitaler, bliver testet for de mest almindelige vira, inden de bliver givet til en patient."

"Derfor er risikoen for at blive smittet ved blodtransfusion forsvindende lille," siger Henrik Ib Nielsen til Jyllands-Posten.

Han mener, at man i højere grad burde fokusere på om donorerne har risikoadfærd og forklarer, at det ud fra en statistisk betragtning ikke giver nogen mening, at udelukke bøsser og biseksuelle mænd fra at donere blod.

"Hvis man fraregner København, som har en overrepræsentation af homoseksuelle mænd blandt de hiv-smittede, så er situationen i dag, at der er lige mange mænd og kvinder, der bliver smittet med hiv," siger Henrik Ib Nielsen og fortsætter:

"Derfor vil det i praksis ikke øge smitterisikoen for modtagere af blodtransfusioner, hvis man tillod homo- og biseksuelle mænd, at donere blod,"

Så sent om i maj 2014 opfordrede Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Liberal Alliance sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til at revurdere om bøsser og biseksuelle mænd kan donere blod, men endnu er der ikke sket nogen ændring på området.

I Norge vedtog Arbeiterpartiet på deres nyligt overstående landsmøde, som det sidste parti i det norske Storting, at arbejde for at reglerne bliver ændret i Norge.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til dommen fra LGBT Danmark.