Svenske politikere bryder tabu: Vi må tale om antallet af flygtninge

De svenske partier er stadig enige om, at Sverigedemokraterne (SD) ikke er et parti, som man vil lege med.

Men det er svært at ignorere det indvandrerkritiske partis vælgersucces, ikke mindst når man som Kristendemokraterne (KD) og Folkepartiet (FP) bløder vælgere.

Begge partier ligger ifølge de seneste meningsmålinger under spærregrænsen, som i Sverige er på 4 pct. Og meget tyder på, at Kristendemokraternes vælgere er gået over til Sverigedemokraterne, som p.t. har en vælgeropbakning på 13,6 pct. Den højeste nogensinde.

Det har i den senere tid givet anledning til usædvanlige udmeldinger fra svenske politikere, som - med undtagelse af SD-politikere - ikke tidligere har vovet at ytre sig kritisk om det faktum, at Sverige modtager flest flygtninge i EU i forhold til indbyggertal.

I 2014 modtog landet 80.000 asylansøgere, i år regner man med 100.000.

Allerede i december sidste år tog den nu afgående formand for KD, Göran Hägglund, fat i emnet, da han i et læserbrev i Dagens Nyheter præsenterede flere forslag for at mindske udgifterne på udlændingeområdet.

Han understregede i indlægget, at de folk, som er bekymrede for flygtningestrømmen, med andre ord; Sverigedemokraternes vælgere, ikke er onde:

"Nej, jeg tror, at mange er helt almindelige og anstændige medborgere."

Men, der er et problem med integration, som skal løses, er vurderingen.

Således foreslår Hägglund, at asylansøgere blot får midlertidig opholdstilladelse de første tre år. Får man asyl i dag, udløser det ellers automatisk permanent opholdstilladelse. Samtidig ønsker han at indføre et fradrag og lavere overførselsindkomster, alt sammen skal øge flygtningenes incitament for at finde arbejde.

"Det er en helt ny linje, hvor man begynder at have det som mål at begrænse antallet af permanente opholdstilladelser, altså antallet af udlændinge, der kommer til Sverige og bliver der i længere tid," siger Norden-ekspert og lektor i historie ved Københavns Universitet Lars Hovbakke Sørensen.

Da det efter rigsdagsvalget i september stod klart, at Sverigedemokraterne havde fået 12,9 pct. af stemmerne, gik den svenske presse bogstaveligt talt i sort.

Tabloidavisen Expressen udkom dagen derpå med en sort forside, der blot konstaterede, hvor mange tusinde mennesker, der havde stemt på partiet, og Aftonbladet lancerede kampagnen #87procent, som fokuserede på de 87,1 pct. af vælgerne, som trods alt ikke havde stemt på Sverigedemokraterne.

Men der gik ikke længe fra, at Kristendemokraterne havde åbnet integrationsballet, før Folkepartiet dansede med.

"Jeg mener, at det er uundgåeligt at adressere spørgsmålet om volume," sagde FP's forsvarsordfører Allan Widman til Sydsvenskan i slutningen af januar.

Dermed gik han endnu videre end sin partiformand Jan Björklund, som få dage før havde lanceret et nyt integrationsudspil i Dagens Nyheter.

Det indebærer bl.a., at det først skal være muligt at få permanent opholdstilladelse, når man har bevist, at man kan forsørge sig selv, eller, i lighed med KD's forslag, efter minimum tre år.

Familiesammenføring, dog ikke af børn under 18 år, skal først være mulig, når flygtningen kan forsørge sig selv, og endelig ønsker man at gøre det til et krav, at flygtninge og indvandrere, der søger om svensk statsborgerskab, skal bestå en svenskprøve.

I et læserbrev i Svenska Dagbladet den 18. februar glædede to FP-medlemmer - den ene et byrådsmedlem - og socialrådgivere sig over, at "berøringsangsten har sluppet taget".

De hæftede sig dog samtidig ved, at spørgsmålet om antal stadig er tabu.

"Vi deler Widmans opfattelse. Som socialrådgivere frygter vi, at Sverige tager skridt i retning af et klassesamfund med social uro," lød det.

I december bragte Politiken et interview med Sveriges tidligere statsminister Fredrik Reinfeldt - et interview, som var blevet foretaget før valget. Her afviste han, at antallet af asylansøgere spiller har betydning for integrationsevnen.

"Hvad betyder ordet "nok"? Er Sverige fyldt op? Er Norden fyldt op? Er vi for mange mennesker? Vi er 25 mio. mennesker, som bor i Norden. Jeg flyver ofte rundt over det svenske landskab. Det vil jeg anbefale andre at gøre. Der er uendelige marker og skove. Der er så meget plads, man kan tænke sig. De, der hævder, at landet er fyldt op, må jo vise, hvor det er fyldt op," lød det.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen er det da også først og fremmest fra Kristendemokrater og Folkepartiet, at man nu for alvor hører nye toner, når det gælder udlændingedebatten. Men alle partier har efterhånden fokus på, hvordan Sverige får integreret sine flygtninge bedre.

"Det er helt klart et skred i forhold til, hvordan man har diskuteret emnet tidligere. Man er i højere grad villig til at tale om at stille krav til de flygtninge, der kommer, og man er mere villig til at diskutere, om man skal begrænse antallet af udlændinge, der kommer," siger han.

Hos det borgerlige oppositionsparti Moderaterne, som Reinfeldt var formand for, har man nedsat en arbejdsgruppe, der satser på at komme med et integrationsudspil i efteråret.

Og statsministeren, Stefan Löfven, som afskaffede integrationsministeren efter valget, understregede omkring nytår, at Sverige har brug for en "bedre integrationspolitik" og for at få flere af de nytilkomne ind på arbejdsmarkedet.

Forslagene fra KD gav anledning til voldsom kritik og beskyldninger om at gå Sverigedemokraterne i bedene, men internt i partiet er der ifølge en rundringning, som SVT foretog til formændene for knap 300 lokalafdelinger, opbakning til forslagene.

I Folkepartiet er holdningerne mere delte.

"Jeg er urolig for, om disse forslag kommer til at påvirke migrationen til Sverige. At færre personer skal kunne komme hertil. Og at de, som allerede er her og har haft god grund til at flygte, kommer til at blive meget urolige og utrygge," siger Frida Johansson Metso fra partiets bestyrelse til SVT.

Ud over at være medlem af Folkepartiet er hun psykolog på et Røda Kors-center for torturerede flygtninge.

"Partiet har en fløj, der minder om Venstre, og en fløj, der minder om De Radikale, så der er meget forskellige holdninger til emnet i Folkepartiet, der har det svært med de værdipolitiske diskussioner. For så længe de fører en åben og liberal udlændingepolitik, mister de en del af vælgerne til Sverigedemokraterne, men når de så forsøger at stramme op på det, mister de en del af vælgerne til de rød-grønne partier," forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

Metso er ikke den eneste fra partiet, der har udtalt sig kritisk om partilederens forslag, men mere bemærkelseværdigt er det, at tre FP-politikere i sidste måned skrev et debatindlæg i Dagens Nyheter, hvor de kritiserede forslagene for ikke at være vidtgående nok.

De mener, at kommunernes kapacitet bør afgøre, hvor mange asylansøgere, man tager imod.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at udmeldingerne fra hverken Kristendemokraterne eller Folkepartiet kommer til at øge deres popularitet, for den seneste meningsmåling er foretaget efter integrationsudspillene og viser altså tilbagegang i forhold til valget i september sidste år.

Ikke desto mindre mener Lars Hovbakke Sørensen, at det vil ændre den svenske udlændingedebat fremover.

"Ånden er sluppet ud af flasken for begge partiers vedkommende. Det kan få stor betydning for at rykke debatten på længere sigt og gøre nogle ting acceptable i debatten, som ikke var acceptable før. Man har taget et lille skridt i retning af at få en debat, der minder mere om den, vi har haft i Danmark i mange år."