Fortsæt til indhold
Europa

Ingen mistillid: Sverigedemokraterne lider endnu et nederlag

Sverigedemokraternes forsøg på at fremsætte en mistillidserklæring til statsministeren faldt til jorden.

Der var ikke den store tvivl om resultatet af afstemningen i den svenske rigsdag tirsdag.

Ikke engang hos Sverigedemokraterne, som ellers stod bag det radikale forslag, som der skulle stemmes om.

Partiet har måske nok mødt opbakning blandt de svenske vælgere, men politisk set, har det indvandringskritiske Sverigedemokraterne ikke fået et ben til jorden.

Således heller ikke, da partiet kom med et forslag om, at rigsdagen skulle fremsætte en mistillidserklæring til statsministeren, den socialdemokratiske Stefan Löfven.

Mindst 175 af de 349 rigsdagsmedlemmer skulle stemme for forslaget, for at det kunne blive til virkelighed, og statsministeren dermed ville blive nødt til at træde tilbage.

Men på forhånd havde den borgerlige opposition bestående af partierne Moderaterne, Centerpartiet, Folkepartiet og Kristendemokraterne bekendtgjort, at man ville at undlade at stemme. Og dermed var forslaget dødsdømt.

Både politikere og kommentatorer har været enige om, at forslaget fra Sverigedemokraterne blev fremsat alene for at få den opmærksomhed, som partiet er blevet afskåret fra af de øvrige partier, der har gjort det klart, at Sverigedemokraterne skal holdes uden for indflydelse.

Men ifølge Sverigedemokraterne skal forslaget ses på baggrund af den samarbejdsaftale, som Stefan Löfven indgik med de borgerlige i december.

Dermed blev et ellers udskrevet nyvalg i marts aflyst, fordi samarbejdet gør det muligt at samarbejde om finansloven uden om Sverigedemokraterne. Dermed kan Sveriges styres af en mindretalsregering.

Aftalen sikrer, at de borgerlige ikke stemmer imod regeringens budgetforslag til foråret, men kaldes "udemokratisk" af Sverigedemokraterne, som fik 12,9 pct. af stemmerne ved valget i september.

En måling, foretaget umiddelbart efter, at partierne indgik aftalen, viste, at 34 pct. af svenskerne giver Sverigedemokraterne ret.

Omvendt svarede 47 pct. mener, at beslutningen var demokratisk.