EU-dom: OK at udelukke EU-borgere fra velfærdsydelser
Man må gerne udelukke EU-borgere fra "visse sociale ydelser" under særlige omstændigheder, har EU-Domstolen bestemt.
Ikke-erhvervsaktive unionsborgere, som flytter til en anden medlemsstat alene med det formål at opnå social bistand, kan udelukkes fra at modtage visse sociale ydelser.
Sådan lød meldingen fra EU-Domstolen tirsdag, da den afsagde dom i "Dano-sagen" fra Tyskland.
Dano-sagen handler kort fortalt om de tyske socialmyndigheders afvisning af at betale kontanthjælp til en rumænsk statsborger.
Den 26-årige kvinde, Elisabeta Dano, har siden 2010 boet med sin nu femårige søn i Leipzig. Hun har aldrig haft et job i Tyskland, men kvinden mener alligevel, at hun som EU-borger har ret til tysk kontanthjælp - foruden det børnetilskud og underholdsbidrag, som hun allerede modtager fra de tyske myndigheder.
Jobcentret i Leipzig er dog ikke enig. Herfra meddelte man kvinden, da hun søgte om kontanthjælp, at man i stedet ville betale en billet for den rumænske kvinde og hendes søn, så de kunne rejse tilbage til Rumænien og modtage sociale ydelser i hjemlandet. En beslutning, som Leipzigs socialkontor ifølge Spiegel bakkede jobcenteret op i.
Sagens generaladvokat, Melchior Wathelet, udsendte i maj en pressemeddelelse, hvori han skrev, at hans vurdering af sagen var, at "Tyskland gerne måtte udelukke personer, som udelukkende kommer til Tyskland for at søge job eller få velfærdsydelser, fra at modtage disse ydelser". Derfor foreslog han domstolen at afgøre sagen til fordel for det tyske socialkontor. Et forslag, domstolen altså har rettet sig efter.
Når varigheden af opholdet er længere end tre måneder men kortere end fem år, er retten til ophold bl.a. underlagt en betingelse om, at ikke-erhvervsaktive personer skal råde over tilstrækkelige egne midler.
Advokaten lagde bl.a. til grund for sin vurdering, at Elisabeta Dano boede hos sin søster, som gav hende og sønnen kost og logi, samt at det ikke virkede, som om Elisabeta Dano havde forsøgt at søge arbejde i Tyskland.
"Når varigheden af opholdet er længere end tre måneder men kortere end fem år (som det er tilfældet i denne sag), er retten til ophold i medfør af direktivet bl.a. underlagt en betingelse om, at ikke-erhvervsaktive personer skal råde over tilstrækkelige egne midler," skriver domstolen i en meddelelse.
Domstolen vurderer desuden, at EU-forordningen ikke står i vejen for nationale lovgivninger i EU-landene, som udelukker statsborgere fra andre EU-lande fra at modtage "særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser".
I foråret bestemte den danske regering sig for at støtte sagen, som daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kalder for "principiel" i forhold til hele diskussionen om "velfærdsturister", som kommer fra fattigere EU-lande for at få sociale ydelser i lande som f.eks. Danmark.
"Vi har besluttet, at Danmark skal give indlæg i den tyske sag, fordi den er af vigtig principiel betydning. Den går ind i selve fortolkningen af den frie bevægelighed," sagde hun i marts i år til Politiken.
I Danmark er der dog ingen umiddelbare konsekvenser af afgørelsen, idet der kun er en enkelt velfærdsydelse omfattet af EU-forordningen fra 2004 om "koordinering af sociale sikringsordninger", som EU-Domstolen i tirsdagens dom henviser til. Flere forskere i EU-ret har dog tidligere påpeget, at en dom som denne vil gøre det lettere for Danmark at føre lignende sager.