I dag vil catalonierne stemme og bryde loven

PARIS

Hvor mange vil dukke op? Hvad vil de stemme? Og hvordan vil den spanske regering i Madrid reagere?

Spørgsmålene nærmest dirrer i luften i den spanske autonome region Catalonien. Her vil de søndag holde en afstemning – de kalder det dog for en »folkelig konsultation«.

På stemmesedlen vil stå to spørgsmål: Ønsker du, at Catalonien bliver en stat? Hvis ja, skal den så være uafhængig?

Men selv om catalonierne har omdøbt valghandlingen, bryder regionen loven. Den spanske regering har nemlig bedt landets forfatningsdomstol om at undersøge, om ”konsultationen” er lovlig. Derfor burde catalonierne udskyde afstemningen, indtil domstolen har udtalt sig. Men:

»Folk er frustrerede og vil stemme, så vi er nødt til at lade dem udtrykke deres holdning,« forklarer Jauni Clotet, talsmand for den catalanske regering.

Folkeligt krav

Derfor forsøger separatisterne at omgå loven ved officielt at lade befolkningen organisere afstemningen. De offentligt ansatte, som søndag arbejder for, at befolkningen kan stemme, får ingen løn, forklarer Jauni Clotet. Han erkender, at resultatet ikke vil have nogen juridisk værdi:

»Men vi vil vise den spanske regering, at det her ikke kan stoppes af politikere, at det her krav kommer fra befolkningen. Den eneste måde, de kan stoppe os på, er ved at bruge magt.«

Regeringen i Madrid har dog lovet, at den ikke vil gribe ind over for befolkningen.

Derfor vil borgerne i 942 af de 947 kommuner kunne stemme. Tre kommuner er for små, og to har sagt nej, fordi de er imod afstemningen. Der er dog indsat busser, så indbyggerne i de fem kommuner kan tage til nabokommunen.

Som en demonstration

Dermed får befolkningen i regionen endnu en gang markeret sit stærke ønske om at få lov at tage stilling til sit tilhørsforhold til Spanien. Oprindeligt ønskede regionen at holde en reel afstemning, men det afviste forfatningsdomstolen også.

Nu er forventningen, at mindst 1 mio. af regionens 7,5 mio. indbyggere vil afgive deres stemme. Så mange er der også dukket op til demonstrationer på regionens nationaldag, den 11. september, de seneste år.

»Og det bliver som endnu en demonstration,« vurderer Pere Vilanova, politolog ved Barcelona Universitet.

Han forklarer, at regeringen i Catalonien ikke har sit eget folkeregister, så folk bliver registreret, når de stemmer. Samtidigt er det hele organiseret af separatister:

»De, der sidder ved valgstederne, er ikke neutrale, og der har ikke været nogen form for officiel information, ligesom der ikke har været nogen form for debat op til afstemningen.«

Hvad får catalonierne ud af det ?

»På kort sigt er det regeringen i Madrid, der vinder. Men på mellemlangt sigt holder denne form for folkebevægelser kalenderen åben. Det catalanske spørgsmål går ikke væk af sig selv.«

Krisen og kulturen

Det svinger lidt, men ca. halvdelen af catalonierne ønsker at danne en selvstændig stat.

Sådan har meningsmålingerne set ud de seneste år. Før da udgjorde separatisterne nærmere 15-20 pct. Men siden krisen ramte Spanien i 2008 og sendte en stor del af befolkningen ud af arbejdsmarkedet, har flere cataloniere sluttet sig til separatisterne.

Det skyldes primært, at regionen mener, at den betaler mere i skat til regeringen i Madrid, end den får igen.

Desuden er premierminister Mariano Rajoys konservative regering stærkt centralistisk og arbejder derfor nærmere for, at Catalonien og alle andre regioner skal blive mere spanske end den anden vej rundt.

F.eks. har den besluttet, at spansk skal være det vigtigste undervisningssprog i skolerne. Hidtil har spansk og catalansk haft samme status.

Ifølge Jauni Clotet er den holdning dog en fordel for separatisterne:

»Den spanske regering har fået flere til at ønske at stemme.«