De Konservative i Storbritannien sat til vægs af EU-modstanderne i Ukip

LONDON

For anden gang i år har Storbritanniens fremstormende EU-modstandere udløst et politisk jordskælv.

Briterne holder parlamentsvalg i maj, men suppleringsvalg i to valgkredse torsdag gav en fornemmelse af, hvor det kan bære hen.

Uafhængighedspartiet (Ukip) erobrede ubesværet en ellers sikker konservativ valgkreds, og EU-modstanderne var også lige ved at vinde den anden kreds, som traditionelt er en højborg for oppositionspartiet Labour.

Sejren over De Konservative i Clacton i Essex betyder, at Ukip nu har sit første folkevalgte medlem i Underhuset.

Resultaterne fra de to suppleringsvalg får alle alarmklokker til at ringe både blandt premierminister David Camerons konservative og ikke mindst i Labour, hvor mange har troet, at Ukip kun er i stand til at suge vælgere ud af De Konservatives EU-skeptiske højrefløj.

Suppleringsvalget bekræfter, at Ukip også er en trussel mod Labour bl.a. i Nordengland, hvor arbejderpartiet ellers sidder tungt.

Ganske vist lykkedes det Labour at bevare sit mandat i Manchester-kredsen Heywood og Middleton, men Ukip var kun 2 pct. (617 stemmer) fra en sejr.

I den ellers konservative Clacton-kreds fik Camerons regeringsparti baghjul af Ukip. Partiets kandidat, Douglas Carswell, fik 21.113 stemmer mod kun 8.709 til den konservative kandidat.

Valgt efter desertering

Douglas Carswell udløste selv suppleringsvalget i Clacton. Han sad i Underhuset for De Konservative, men i august vendte han partiet ryggen og meldte sig ind i Ukip. Samtidig trådte han ud af parlamentet, og det førte til suppleringsvalget, hvor Carswell så stillede op for Ukip – og vandt.

Også i foråret sendte Ukip en chokbølge gennem Westminster, da partiet blev Storbritanniens største ved valget til Europa-Parlamentet.

Det var første gang siden 1910, at andre end Labour eller partiets konservative rivaler vandt et nationalt valg i Storbritannien – og første gang nogensinde, at De Konservative måtte se sig henvist til en tredjeplads ved et valg.

Lederne i de to gamle partier trøstede sig dengang med, at katastrofen næppe gentages ved parlamentsvalget på grund af det særlige britiske valgsystem, som giver Labour og De Konservative kæmpe fordele.

Mens mandaterne ved valget til Europa-Parlamentet fordeles mere proportionalt efter stemmetallene, så udpeges medlemmerne af Underhuset i de enkelte valgkredse, hvor vinderen tager det hele. Det giver et kolossalt stemmespild for mindre partier, som riskerer at få nul mandater, selv om de måske er næststørst i langt de fleste valgkredse.

David Cameron har advaret vælgerne om, at en stemme på Ukip er en stemme på Labour, fordi en spredning af de blå stemmer gør det nemmere for arbejderpartiet at vinde en valgkreds. Men med suppleringsvalget har Ukip altså vist, at partiet trods det skæve valgsystem har en reel chance for at vinde mandater fra både De Konservative og Labour – og at Ukip dermed kan blive den kendte tunge på vægtskålen, når der skal dannes regering.

Går efter de svage punkter

Ukip går systematisk efter valgkredse, hvor enten Labour eller De Konservative er til at rokke, og sideløbende forsøger partileder Nigel Farage at lokke flere utilfredse konservative parlamentsmedlemmer til at desertere.

Sejren til Ukip i Clacton kan øge fristelsen for utilpasse konservative parlamentsmedlemmer, som overvejer at følge Douglas Carswell.

Premierminister David Cameron og den øvrige konservative partiledelse har truet desertører med alverdens ulykker, men Carswell har vist, at et partiskifte ikke nødvendigvis medfører den sikre død politisk.

Indtil for nylig havde Ukip reelt kun to politiske mærkesager – udmeldelse af EU og stramninger på udlændingeområdet. Men på den nylige partikongres lancerede Nigel Farage flere nye slagnumre, som ikke mindst skal appellere til Labours vælgere.

Lover skattelettelser

Bl.a. vil Ukip hæve personfradraget til 130.000 kr., som svarer til den britiske mindsteløn. Med andre ord: De dårligst lønnede skal slet ikke betale skat, hvis det står til Ukip.

Ifølge Ukips udregninger vil skattelettelserne koste 115 mia. kr., og de penge skal bl.a. hentes ved at melde Storbritannien ud af EU og ved at rundbarbere ulandshjælpen.

At den slags forslag giver nervøse trækninger i de andre partier, er tydeligt. Få dage senere meddelte premierminister David Cameron, at De Konservative ligeledes går til valg på løfter om massive skattelettelser – ikke kun til de dårligst lønnede, men også i mellemskatten, som især gør ondt på middelklassen.