Selvstyre til Skotland, Wales, Nordirland og nu også England - hvad er der så tilbage?

Storbritannien kan ende som en føderation i lighed med Tyskland og USA, vurderer eksperter.

Artiklens øverste billede
På Pladsen foran Skotlands selvstyreparlament i Edinburgh må tilhængere fra Ja-siden erkende, at Skotland har stemt nej til selvstændighed.

Han havde jo lovet det.

Den britiske premierminister David Cameron havde i ugerne op til folkeafstemningen i Skotland været desperat.

Ja-siden så pludselig ud til at få vind i sejlene, og det fik Cameron, som ellers tidligere havde afvist muligheden for øget selvstyre i Skotland, til at underskrive en aftale med flere politiske ledere om såkaldt devo max - maksimalt selvstyre - til skotterne, hvis de stemte nej til selvstændighed.

Og det gjorde de så. Derfor lød det fredag morgen fra David Cameron, at man straks vil sætte en proces i gang for at få overdraget flere opgaver til det skotske selvstyre.

Målet er en aftale i november, og lovgivningen skal være på plads i januar, sagde Cameron.

Men han gik videre. Også Wales og Nordirland, som allerede har selvstyre, kan forvente at få øgede beføjelser, og som noget nyt indikerede han, at England også kan få sit eget selvstyreparlament.

"Jeg har længe ment, at der har manglet en afgørende del af denne nationale debat - nemlig England. Vi har hørt Skotlands stemme, og nu skal millioner af englænderes stemme også høres," sagde Cameron, der dermed forholdt sig kritikken fra engelske medlemmer af Underhuset om, at skotske medlemmer har kunnet deltage i afstemninger om emner, der regulerer forhold i England.

"David Cameron føler sig naturligvis presset af de løfter, som han allerede har afgivet til Skotland, men han ved også, at hele diskussionen om Skotland har åbnet op for en diskussion af lignende emner i Wales og Nordirland. Jeg tror dog, at han først og fremmest forsøger at adressere England, for mange engelske, konservative parlamentsmedlemmer finder det urimeligt, at Skotland har sit eget parlament, når England ikke har det, de mener, at det er urimeligt, at skotterne får en del flere penge pr. indbygger fra det offentlige budget. Derfor har mange engelske politikere talt om, at de også vil have et engelsk parlament, der kun styrer engelske forhold," forklarer Ole Helmersen, lektor og ekspert i britiske samfundsforhold på Copenhagen Business School.

Hvis alle nationerne får deres eget selvstyreparlament, hvad er der så tilbage til regeringen i Westminster?

"Det er netop det gode spørgsmål, og det er grunden til, at man nu skal forsøge at sætte gang i en forfatningsproces, hvor man beskriver forholdet mellem de forskellige nationer, og hvem der bestemmer hvad, for det har man ikke haft hidtil. Dermed bevæger man sig mod en føderal model, som man ser det i USA eller Tyskland, hvor man har en forbundsregering, der tager sig af de overordnede ting, og delstatsregeringer med specifikke kompetencer, som er beskrevet i en forfatning."

Michale Böss, lektor i  engelsk på Aarhus Universitet, er enig i, at det går den føderale vej for Storbritannien.

"Storbritannien er et meget centralistisk styret land, meget mere end vi kender det fra Danmark. Briterne har ofte diskuteret den manglende valgdeltagelse, og her har det været på bane, at der er brug for mere decentralisering af magten. David Cameron har åbnet for en Pandoras æske, som kan gå i forskellige retninger med øget selvstyre til regionerne eller, ifølge mange, en føderal union. Det er en større forfatningsreform, der lægges op til, men vi er langt fra færdige med spørgsmålet om Storbritanniens fremtidige politiske struktur," siger han.

55 pct. af skotterne stemte nej til et selvstændigt Skotland, mens 45 pct. stemte ja. Stemmeprocenten lå på 84,5 pct.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.