Så meget tjener de danske EU-politikere

Alle medlemmer af EU-Parlamentet tjener i princippet det samme - og så dog.

Artiklens øverste billede
Christel Schaldemose erkender, at MEP'erne tjener mange penge. Men de går ikke i egen lomme.

I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2009 blev en række nye regler om aflønning af parlamentsmedlemmer vedtaget.

De nye regler betød bl.a., at der blev fastsat en løn for alle parlamentets politikere. Denne løn er ens for alle og indgår i EU-Parlamentets årlige budget. I 2014 har hvert parlamentsmedlem en brutto-grundløn på 8.020,53 euro om måneden, svarende til 59.866 kr. Af lønnen skal der betales en EU-skat samt et bidrag til en ulykkesforsikring, hvilket bringer politikernes nettoløn ned på 46.653 kr.

Betaler også national skat

Indførelsen af de nye regler har givet de enkelte medlemslande mulighed for også at opkræve national skat af EU-lønnen.

Folketinget har valgt, at parlamentarikerne også skal betale dansk skat. Det betyder, at de skal betale skat som danske lønmodtagere af det beløb, der er tilbage efter EU-skat og forsikring. Men det er ikke alle lande, der arbejder med den ordning, og det synes Christel Schaldemose er ærgerligt.

"Vi burde alle være med til at finansiere vores landes skattesystemer og betale vores skat, lige som andre borgere i vores land skal. Så jeg synes grundlæggende, at det er et problem, at ikke alle betaler skat i det land, de repræsenterer," siger hun.

Lønfremgang i 2009

Inden 2009 blev hvert enkelt medlemslands parlamentsmedlemmer aflønnet nationalt. Det betød, at der kunne være store forskelle på lønningerne fra land til land, f.eks. modtog Italiens medlemmer i 2009 en årlig grundløn på hele 142.512 euro, cirka 1.063.723 mio. kr., mens en EU-politiker fra Polen kun tjente 29.043 euro, 216.779 kr.

De nye regler om fast sats uanset nationalitet gav dog de fleste - Italien og enkelte andre undtaget - parlamentsmedlemmer en stor lønfremgang. Det gjaldt også for danske medlemmer, som inden den nye ordning "kun" tjente det samme som et folketingsmedlem. Den nye sats fik bl.a. Folkebevægelsen mod EU's daværende MEP, Søren Søndergaard, til at fare op.

"I realiteten handler det om yderligere at løsne forbindelsen mellem EU-parlamentarikerne og deres hjemlige bagland. Vi skal ikke være repræsentanter for vores vælgere i Bruxelles, men udgøre en fælles EU-gruppe med samme interesser," skrev han i juli 2009 på sin blog.

"Det ér mange penge"

Ud over grundlønnen får parlamentsmedlemmerne hver måned et fast tillæg til "generelle udgifter" på godt 32.000 kr. Det beløb kan lyde af meget for den almindelige dansker, og det er det også, erkender Christel Schaldemose:

"Det ér mange penge. Men på én eller anden måde får de også ben at gå på, f.eks. kan forekommer det ofte, at jeg tager en taxa mellem steder, hvor der er dårlige forbindelser. Vi får heller ikke noget stillet til rådighed af EU-Parlamentet, som vi gør fra Folketinget. Vi skal selv købe it-systemer, kopimaskiner osv. Man skal huske, at de penge skal gå til vores parlamentariske virksomhed – vi putter dem ikke bare i egen lomme."

EU har den mulighed at halvere det generelle tillæg for de medlemmer, som "uden behørig grund" er fraværende ved halvdelen af plenarmøderne i et parlamentsår, som løber fra september til august.

Betaling til en vis grænse

I 2009 blev også ordningen med faste rejsedagpenge for ture mellem Bruxelles og Strasbourg ophævet.

Det blev i stedet vedtaget, at politikerne i stedet skal aflevere kvitteringer, hvorefter de får deres faktiske udgifter dækket - dog til en vis grænse. For officielle rejser uden for hjemlandet - hvilket kunne være konferencer eller andet - får politikerne også deres udgifter dækket ved fremvisning af kvitteringer, men her er der fastsat et beløb på maksimalt godt 31.000 kr. årligt.

Christel Schaldemose mener bl.a., at de høje tillæg og betaling af udgifter afspejler, at EU-Parlamentet ikke i samme omfang som Folketinget stiller lejligheder til rådighed og bestiller rejser for medlemmerne, men at de i stedet får flere penge udbetalt og derefter selv skal arrangere alt lige fra bolig til det lavpraktiske på kontorerne.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.