Ekspert: Putin kan være Ukraines frelsende engel

Den tilspidsede situation i Ukraine udvikler sig time for time.

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry beskylder Rusland for at stå bag kaos i den østlige del af Ukraine, hvor pro-russiske demonstranter og ”separatister” forsøger at skabe uroligheder.

Den russiske regering advarer omvendt om, at det kan udvikle sig til en borgerkrig, hvis Ukraine bruger magt over for demonstranterne.

Ydre fjende styrker sammenholdet

Midt i kaosset mener Alexander Tymczuk, en socialantropolog, som forsker i studiet af menneskelige kultur- og samfundstyper ved Oslo Universitet, at den russiske fremfærd i sidste ende kan styrke Ukraine.

”Ingenting er mere samlende end en ydre fjende, og Putin kan blive en ufrivillig, men væsentlig brik i konsolideringen af den unge ukrainske stat,” siger Tymczuk, der blandt andet har foretaget en del feltarbejde i Ukraine, til VG.

Hvis konsolideringen skal lykkedes, skal separatisterne holdes udenfor i den østlige og sydlige del af Ukraine. Selvom der er mange russiskvenlige kræfter, udgør separatisterne en minoritet, anfører Tymczuk.

”De har defineret sig selv ud af det ukrainske fællesskab og udgør en minoritet af befolkningen i disse dele af landet,” siger han.

Nye fællesskaber

Til gengæld er der mange tegn på et nyt og styrket sammenhold, der bakker op om den ukrainske stat.

Tymczuk bemærker blandt andet, at hooligans og fjender fra fodboldklubberne Metalist Kharkiv og Shakhtar Donetsk forleden gik skulder mod skulder i den østukrainske by Kharkiv og sang smædesange mod Putin.

”Udover at påpege det åbenlyse er denne parade et billede på, hvilken potens en fælles fjende har for sammenhold og fællesskab,” siger Alexander Tymczuk.

Ortodokse kirker tættere på forening

Langt vigtigere end diverse fodboldfraktioners fællessang og samarbejde er imidlertid den åbenlyse flirt, der lige nu finder sted mellem Ukraines tre store ortodokse kirker, som angiveligt overvejer at slå sig sammen.

Den største af de ortodokse kirker i Ukraine er tæt knyttet til den ortodokse kirke i Rusland og patriarken i Moskva, mens de to andre er nationalkirker, som dog ikke er anerkendt af andre østlige ortodokse kirker.

”Der har i flere år været et politisk ønske om at slå dem sammen og oprette en ukrainsk ortodoks nationalkirke, men en dyb personstrid mellem lederne af kirkerne har stået i vejen. Nu er sandsynligheden for en sammenslutning større end nogensinde før, og en kommission er blevet nedsat som det første skridt,” siger Alexander Tymczuk.

Ny magtbalance

Oprettelsen af en samlet ortodoks nationalkirke i Ukraine vil gøre langt mere ondt på Putin og hans støtter end Vestens sanktioner, vurderer Tymczuk.

Hvis en samlet ukrainsk ortodoks kirke bryder båndene til Moskva, vil den russiske ortodokse kirke miste sin førende position i den ortodokse verden, fordi en vigtig del af dens historiske identitet knyttes til Kiev.

Ved at annektere Krim har Putin samtidig rykket på magtbalancen i den resterende del af Ukraine.

I anden runde af præsidentvalget i 2010 vandt den nu aftrådte Viktor Janukovitj knebent over Julia Timoshenko med 3,5 procent af stemmerne. Hvis Krim-befolkningen var trukket ud af regnskabet, ville Janukovitj have vundet med 0,38 pct.

Ingen folkerevolution

Meningsmålingerne tyder ligefrem på, at præsidentvalget den 25. maj kan ende med en afgørende valgrunde med to provestlige kandidater, fordi ekspræsident Viktor Janukovitjs parti er gået tilbage.

Selvom der er protester mod Kiev-regeringen og støttetilkendegivelser til Putin i flere øst-ukrainske byer, så er der ifølge Tymczuk ikke tale om en folkerevolution.

Putin har til gengæld til en vis grad samlet Ukraine, men samtidig skabt en pro-russisk minoritet, som muligvis vil blive endnu mere fremmedgjort og isoleret.

I sidste ende kan bevægelserne styrke den samlede opbakning til den unge og korrumperede ukrainske stat på en måde, som ikke ville være sket uden en ydre fjende.