EU indfører sanktioner og truer med flere

BRUXELLES

Nyhederne om en russisk-venlig løsrivelsesafstemning i løbet af blot 10 dage på den besatte Krim-halvø tikkede ind, mens EU’s stats- og regeringschefer sad og forhandlede om sanktioner mod Rusland.

Det skabte en krisestemning på det ekstraordinære topmøde, som fik de politiske topledere til at gå længere, end de selv havde regnet med, da de ankom til Bruxelles.

Rusland bliver ikke bare ramt af politiske sanktioner i form af en suspension af forhandlinger om liberalisering af visareglerne og et dybere økonomisk samarbejde, hvilket primært er en symbolsk handling.

Medmindre Rusland i løbet af få dage går i dialog med Ukraine, vil de 28 medlemsnationer også gennemføre målrettede sanktioner mod enkeltpersoner i form af indefrysning af midler og rejseforbud eller en aflysning af de faste topmøder mellem Rusland og EU.

Det vil også ske, hvis dialogen ikke udløser konkrete resultater i løbet af kort tid, og der er allerede nu spekulationer om et nyt topmøde i næste uge for at følge op.

Den vedtagne tekst fastslår også, at der vil komme økonomiske sanktioner, der kan ramme samhandlen med Rusland, hvis krisen eskaleres yderligere. Håbet er stadig at kunne forhindre en eskalering af krisen, som mange toppolitikere har kaldt den værste i Europa siden Den Kolde Krig.

Kraftig reaktion

»Vi blev alle sammen påvirket af, at situationen er eskaleret i dag. Derfor er der også en kraftig reaktion herfra, og det sender et tydeligt signal til Rusland om, at eskalerer de yderligere, tager vi også yderligere tiltag,« siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Den tyske kansler, Angela Merkel, påpegede, at EU »er klar til at gennemføre hårde sanktioner, hvis det bliver nødvendigt«, mens hendes britiske kollega, David Cameron, sagde, »at der var en stærk stemning på mødet for at tage handling mod aggressioner« for at opretholde international lov, selvom økonomiske sanktioner også vil ramme EU’s egne økonomier.

En EU-kilde tæt på forhandlingerne siger, at sproget er så tydeligt, at EU’s ledere nu har bundet sig til at handle.

Beslutningen kom samtidig med, at USA reagerede på den russiske militære og økonomiske trussel mod Ukraine ved at indføre visaforbud og indefrysning af midler mod en række russere, herunder personer, som menes at have et medansvar i at underminere Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Amerikanerne advarede også om yderligere skridt, og præsident Barack Obama fastslog, at USA ikke vil anerkende en afstemning på Krim, medmindre den godkendes af overgangsregeringen i Kiev.

»Vi er forbi de dage, hvor grænser bare kan tegnes hen over hovedet på demokratisk valgte ledere,« sagde han.

Folkeafstemningen – som den fungerende lokale regering på Krim torsdag besluttede at gennemføre den 16. marts, og som skal spørge folk, om de vil høre under Rusland – ses som en måde for Ruslands præsident, Vladimir Putin, at få Krim ind under Moskvas kontrol.

Observatører afvist

Halvøen er stadig under kontrol af russisktalende soldater, som Rusland har nægtet er russiske soldater. 40 neutrale observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde, OSCE, blev torsdag nægtet adgang til Krim, selvom de er der for at skabe overblik over, hvad der sker.

»Det er meget alvorligt, at man sender soldater ind, som ikke kan identificeres. Bagefter siger man så, at nu skal man lige have en afstemning om denne del af Ukraine. Ikke bare om et halvt år. Det er den 16. marts. Det er alvorligt,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Krisestemningen på topmødet blev også præget af, at Ukraines fungerende premierminister, Arsenij Jatsenjuk, deltog. Ifølge statsministeren gav han et klart indtryk af, hvor presset og usikker den nye ukrainske regering føler sig over for den russiske kæmpe.

For at sende et klart signal om opbakning støttede EU’s ledere ikke bare op om den økonomiske hjælpepakke på 11 mia. euro over de næste par år. Samtidig vil toldmure blive fjernet for ukrainske varer til EU’s fællesmarked, hvilket har en værdi på 900 mio. euro om året.

Ifølge EU’s præsident, Herman Van Rompuy, vil EU også underskrive den politiske del af den vidtrækkende associerings- og frihandelsaftale, som var med til at udløse krisen i Ukraine tilbage i november, da daværende præsident, Viktor Janukovitj, pludselig vendte den ryggen og i stedet vendte sig mod Moskva. Det er dog primært en symbolsk handling.

Trods enigheden, som ifølge Charles Grant, direktør for tænketanken Center for European Reform, sender et stærkt signal, som Rusland må lytte til, undlader aftalen direkte at kræve, at Rusland trækker sig ud af Krim.

»Det efterlader rum for en politisk vurdering af fremskridtene, men det har selvfølgelig også en anden årsag,« siger en EU-kilde.