Flere hundrede grindehvaler slagtet på Færøerne

Cirka 240 grindehvaler er de seneste dage blevet fanget på Færøerne, fordelt på en stor fangst onsdag på Suderø, hvor cirka 200 dyr blev fanget, og en mindre fangst torsdag, hvor 32 dyr måtte lade livet i Hvannasund

Dermed er antallet af fangede grindehvaler i år oppe på omkring 500, vurderer Rúni Nielsen fra miljøorganisationen Earthrace Conservation Organisation over for Jyllands-Posten.

Slagtningerne af grindehvaler på Færøerne har længe været og er til stadighed meget kontroversielle og genstand for protester fra både færøske og internationale miljøorganisationer.

Human aflivning

Men det er der ingen grund til, hvis man spørger formanden for foreningen af grindehvalfangere på Færøerne. Han fremhæver, at aflivningen af dyret i vandkanten foregår meget hurtigt og til stadighed bliver bedre.

"Det går stærkt. I gamle dage skar man dem i nakken, til man ramte rygmarven, og det kunne tage 20 sekunder eller et halvt minut. I dag har man en kniv, der nærmest ligner en pil, som man spidder hvalen i nakken med. Det går hurtigt, det er nærmest som at blive skudt," siger Ólavur Sjúrðarberg til Jyllands-Posten.

Selve indfangningen af de store grupper af hvaler sker som regel ved, at en fisker på vandet opdager en flok tæt på en af øerne, hvorefter flokken ved hjælp en gruppe både bliver drevet ind mod en godkendt fangststrand.

Gratis kød og spæk

"Grindehvaler lader sig i modsætning til mange andre hvalarter drive, så de bliver drevet ind mod en af de godkendte strande, der har den rette hældning. Herefter sker selve slagtningen, som foretages af folk, der har styr på det," forklarer Ólavur Sjúrðarberg.

Det kød og spæk, der kommer ud af fangsten, fordeles som regel gratis til de fremmødte færinger. Ved fangsten onsdag var der ifølge Ólavur Sjúrðarberg kød og spæk til hele øens befolkning. Organer og andre dele af hvalen kan ikke spises, da det ofte er forurenet med kviksølv og kemikalier.

Ólavur Sjúrðarberg er godt klar over, at fangstmetoden er kontroversiel, men han mener alligevel, at færingerne har ret til at gøre det af historiske og kulturelle årsager.

"Havet er vores landbrugsjord"

"Vi gør det på den rigtige måde: For at skaffe mad. Det er en del af vores ressourcer. Havet er vores landbrugsjord," siger Ólavur Sjúrðarberg og fremhæver samtidig, at det er en del af færøsk madkultur at spise grindehval.

"Der er noget kulturelt i det, men ikke noget okkult. Det er en del af vores madkultur, ligesom røde pølser og flæskesteg er det i Danmark," siger Ólavur Sjúrðarberg .

Rúni Nielsen fra Earthrace Conservation Organisation er imod selve fangsterne af grindehvaler og det, at man i det hele taget spiser grindehval og betragter det som en del af kosten.

"Ikke egnet til menneskeføde"

"Jeg mener ikke, at grindehval er egnet til menneskeføde. Fødevaremyndighederne har udstedt en vejledning der anbefaler, at man maksimalt spiser 250 gram hvalkød samt 50 gram spæk om måneden og slet ikke spiser organerne på grund af forurening. Hvis man er barn eller kvinde i den fødedygtige alder, skal man helt holde sig fra det," siger Rúni Nielsen.

Også selve fangstmetoden er han imod, selvom den igennem de seneste 50 år er blevet meget mere human.

"Der er sket utrolig meget de seneste 50 år, og under ideelle omstændigheder går det hurtigt med at få aflivet hvalen. Men man står i vandkanten, og mange forhold kan spille ind, så det kan gå galt. Det har vi set eksempler på i år og også i 2010."

Er bestanden truet?

Desuden fremhæver Rúni Nielsen, der selv kender adskillige, der fanger grindehvaler og ikke tvivler på deres gode intentioner, at der er meget forskellige bud på, hvor mange grindehvaler, der reelt findes i Nordatlanten.

"Der er lavet forskellige undersøgelser med forskellige resultater - alt fra 400.000 hvaler til 1,5 mio. Så der er behov for mere forskning i, hvor presset hvalbestanden er, for selvom man måske kun tager 700 hvaler om året på Færøerne, er det ofte hele familier, hvorfor der bliver fjernet store dele af de forskellige gener i bestanden," siger Rúni Nielsen.

En ting kan han dog blive enig med formanden for fangerforeningen om: Det er et færøsk anliggende, hvorvidt grindefangsterne skal fortsætte eller ej.

Protestindustri

Og det er da heller ikke meget, de to har til overs for organisationer som Sea Sherperds, der et par gange og senest i 2011 har været på Færøerne med skibe og mandskab for at forsøge at forhindre fangsterne af grindehvaler - forsøg, der er blevet dokumenteret af alverdens medier, herunder tv-stationen Animal Planet.

"De er her kun for pengenes skyld. Der er en protestindustri i verden, som de er en del af. De sender noget ud i medierne, og så tjener de penge på det," mener Ólavur Sjúrðarberg, der flere gange har mødt folk fra organisationen på Færøerne. Rúni Nielsen er enig:

"Vi synes, at hvis det skal stoppes, så skal det være færingerne selv, der skal stoppe det. Vi lægger op til debat og informerer, og vi har en fin dialog med fangerne. Sea Sheperds er en pengemaskine, og de laver noget drama, som slet ikke eksisterer."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sea Sheperds.

Hvad mener du? Er fangsterne af grindehvaler og måden, det foregår på, i orden? Og er det overhovedet et anliggende for andre end færingerne?