Kritik og krigstræthed slår sprækker i Putins opbakning

Teksten er kendt vidt og bredt i Rusland: »Der er 500 kilometer frem, og 500 tilbage. Det nytter ikke at dytte, for snestormen raser, og der er ingen til at hjælpe.«

Sangen handler om et lastvognstog, der er kørt fast i en snedrive i den sibiriske ødemark, og blev fremført i sovjetårene af den folkekære protestsanger Vladimir Vysotskij. Dengang kunne den opfattes som et billede på systemets håbløse tilstand, men den seneste tid har refrænet fået ny aktualitet.

Det er ganske vist knædybt mudder, ikke sne, Rusland hænger fast i efter mere end fire års krig i Ukraine, men både de tågede meldinger om udsigterne til sejr og de hårdhændede metoder, Kreml anvender for at undertrykke enhver protest mod krigen, giver mindelser om den sovjetiske fortid.

Meningsmålinger og et voksende kor af kritikere viser, at krigstrætheden er for opadgående, og at frustrationen i befolkningen er begyndt at svække opbakningen til Vladimir Putin selv.

Den seneste halvanden måned er støtten til Putins embedsførelse faldet fra ca. 73 pct. til godt 66 pct. i målinger fra det statslige analyseinstitut VTsIOM.

Vel er der ikke tale om noget jordskred, og vel skal russiske meningsmålinger tages med store forbehold, men uafhængige analytikere peger på, at vi står over for det største dyk i opbakningen til Putin, siden det russiske angreb på Ukraine i februar 2022.

Gennem mere end et kvart århundrede har Putin opbygget en myte om sig selv som nationens velgører og uovervindelige frontkæmper, men nu fremstår den 73-årige præsident i tiltagende grad rådvild og ude af trit med virkeligheden.

Den manglende fremgang på slagmarken trods enorme russiske tab har givet Putin ridser i lakken. Men det er de seneste ugers lukning af dele af det russiske internet, som for alvor har bragt gemytterne i kog – og demonstreret, hvor fjernt Putin (der ikke selv bruger nettet) befinder sig fra almindelige russeres hverdag, hvor digitale tjenester af enhver art fylder meget.

»Over det hele svæver præsident Vladimir Putin, som forstår meget lidt af, hvad der foregår, men ikke desto mindre har givet sin velsignelse (til begrænsningerne, red.),« skriver den politiske analytiker Tatjana Stanovaja for tænketanken Carnegie Politika.

En bølge af kritik

Det er den stadig mere magtfulde sikkerhedstjeneste FSB, som er drivkraften bag de hårdhændede tiltag vendt mod populære internettjenester som det sociale medie Telegram. Men selv om FSB er frygtet, har en stribe meget forskelligartede kommentatorer på det seneste stukket hovedet frem med kritik af udviklingen – og dermed direkte eller indirekte også med brod mod Putin.

Størst folkeligt gennemslag har modebloggeren Viktorija Bonja, baseret i Monaco, haft med en video på Instagram, der er afspillet over 30 mio. gange, mens 1,6 mio. har liket den.

I videoen appellerer Bonja, der ikke er kendt for oppositionelle sympatier, til Putin om at komme ned fra den høje hest og tage befolkningens problemer alvorligt: »Folket er bange for dig, bloggerne er bange for dig, kunstnerne er bange for dig, guvernørerne er bange for dig. Og du er præsidenten i vores land,« sagde hun.

Også mindre glamourøse stemmer har på det seneste formuleret kritik. »Den sociale atmosfære i samfundet er stadig mere anspændt,« sagde Vladimir Boglajev, direktør for et stort stålværk, til russisk tv. »Man må konstatere, at magthaverne i toppen helt har mistet jordforbindelsen, hvad angår den reelle situation på gulvet i landets økonomi.«

Selv den overvejende Kreml-kontrollerede opposition i Dumaen er vågnet lidt op: »Hvis der ikke gribes ind øjeblikkeligt økonomisk og på anden vis, så vil vi i efteråret opleve det, som skete i 1917,« sagde kommunistlederen Gennadij Zjuganov med henvisning til Den Russiske Revolution.

Alt i alt tegner den voksende kritik et billede af en opinion, der er under forandring, vurderer analytikeren Tatjana Stanovaja: »Mens hver enkel individuel kritisk ytring kan forekomme irrelevant, så er de set under ét betydningsfulde.«

Sprækker i sammenholdet

Det kan skabe problemer for Kreml de kommende måneder, vurderer nogle eksperter.

For nok befinder lederne af landets demokratiske opposition sig i eksil, men valget til Dumaen i september kan alligevel blive en hovedpine for myndighederne.

Det vil blive svært for Moskvas spindoktorer at skaffe det resultat, magthaverne ønsker, og alt for åbenbar fusk med resultatet kan give bagslag.

»Hvis man manipulerer alt for kraftigt med de officielle stemmetal, så kunne det i sig selv udløse folkelig protest,« skriver tænketanken Jamestown i en analyse.

Nok så foruroligende set fra Kremls synspunkt er det måske, at den seneste uge har demonstreret sprækker i sammenholdet på tværs af landets elite.

»Der tegner sig et omrids af en aldrende, tilbagetrukket Putin, som hverken kan stifte fred i Ukraine eller vinde den krig, han har startet. Putins største aktiv var altid hans styrke. En svag Putin er ikke til nytte for nogen, heller ikke landets sikkerhedsmyndigheder,« skriver Tatjana Stanovaja.