Made in America: Komponenter fra USA er nødvendige for Ruslands droner

KYIV

Til en konference om sanktioner havde ukrainerne lagt en lidt bizar udstilling af ting frem udenfor.

Alle var russiske droner og missiler.

Og de var lavet med vestlige komponenter.

Midt i den officielle rundvisning på udstillingen kom en ung mand i SBU-uniform hen og afbrød.

»Oleksandr,« introducerede han sig som.

»Det generelle kendetegn ved næsten alle russiske våben er, at de anvender deres egne tavler, men den kritiske komponent i hver tavle er et vestligt stykke elektronik som her. Uden vestlige komponenter er de russiske tavler bare et stykke metal,« sagde Oleksandr.

Til daglig er han en del af den afdeling af efterretningstjenesten, som undersøger de russiske droner og missiler med et særligt blik for vestlige dele.

Ifølge den unge efterretningsmand er 70 eller 80 pct. af de vestlige komponenter fra USA eller fra amerikanske virksomheder, der producerer i andre lande.

Det store, fede spørgsmål

Det rejser et centralt spørgsmål. For hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at komponenterne i de droner og missiler, der hagler ned over Ukraine i større og større angreb, kan komme fra Vesten?

»Over de seneste tre et halvt år er de politiske ledere begyndt at få øjnene op for, at når det gælder sanktioner, er det meget svært ikke at love for meget og levere for lidt. Det er fint at sige, at man vil sanktionere mikroelektronik til Rusland, men hvad betyder det?« siger Tom Keatinge.

Han er direktør for Center for Finans og Sikkerhed ved Royal United Service Institute i Storbritannien.

»Det betyder ikke, at vi ikke længere eksporterer mikroelektronik. Vi sender det bare ikke direkte til Rusland, men hvad, hvis en russisk organisation sætter et firma op i Kazakhstan, og man eksporterer til dem i god tro? Er det imod sanktionerne? Nej, det er det ikke,« siger Tom Keatinge.

Eksporten til Rusland gennem tredjelande er en generel hindring for mange af Vestens sanktionspakker.

Det siger Juliia Pavytska, der er leder af sanktionsprogrammet på Kyiv School of Economics.

»Det største problem er, at alle de internationale producenter af mikroelektronik har fabrikker i tredjelande, især i Kina og andre asiatiske lande. Det, Rusland gør, er, at de laver lange forsyningskæder med adskillige mellemmænd, som de bruger til at importere de her komponenter med,« siger Juliia Pavytska.

Så heri ligger det største problem: Vi må ikke eksportere til Rusland, men vi må gerne eksportere til Kina, og nogle selskaber gør det endda i god tro, fordi forsyningskæderne er så uigennemsigtige, at de ikke ved, at deres produkter ender i Rusland.

Et hurtigt forsvar for sanktioner

Det kan nemt lyde, som om sanktionerne ikke har nogen effekt på Rusland. Men det er ikke tilfældet, mener Tom Keatinge.

»Jeg er helt sikkert ikke imod sanktioner. Det er klart, at nogle af sanktionerne har været enormt betydningsfulde. Jeg tror bare, at forventningerne har været dårligt styret. Jeg er tilhænger af sanktioner, men jeg er tilhænger af smarte sanktioner. Du får ikke point fra mig for at annoncere sanktioner, men du får dem, når du går ind i implementeringen og fremviser resultater,« siger han.

Som eksempler på effektive sanktioner nævner han blandt andet midler for 300 mia. USD (1.900 mia. kr.) fra den russiske nationalbank, som er blevet indefrosset i Europa og USA.

»Den russiske økonomi er ligesom tegnefilmen med ”Bip Bip” og prærieulven, hvor det altid ender med, at prærieulven løber ud over en klippe, ser ned og opdager, at den ikke har jord under fødderne og så falder ned. Der er Rusland nu. Rusland har belånt dets fremtid for at finansiere dets ulovlige krig imod Ukraine, og det er et spørgsmål om tid, før det krakker,« siger Tom Keatinge.

Ingen Panacea

Hverken Keatinge eller Pavlytska har nogen magisk pille, der kan løse alle problemerne med et snuptag.

»Vi har brug for, at flere selskaber bliver stillet til ansvar, når de omgår sanktionerne. Lige nu er konsekvenserne for selskaberne meget små, for at være ærlig,« siger Juliia Pavlytska:

»Alle de store selskaber siger, at de gør deres bedste, og at de ikke kan gøre mere, men efter den 11. september sagde bankerne det samme. Det var lige indtil, de første banker fik de første bøder, så kunne de godt lave et system til det.«

Tom Keatinge mener også, at der skal sættes mere ind i de diplomatiske bestræbelser.

»EU er rigtig god til at vifte med pisken, men vi er ikke særligt gode til at finde gulerødder til de lande. Det, vi hører, når vi besøger de lande, er, at de først viser os en graf over handlen med Rusland, som går fra nederste, venstre hjørne til øverste, højre hjørne, og så viser de os den samme graf, men med EU, og det kan ikke sammenlignes,« siger Tom Keatinge:

»Vi var i Georgien for to år siden, og dets vinindustri vil meget gerne have adgang til det europæiske marked. Det kunne vi give det, uden at det ville gøre os noget. Men vi er meget dårlige til at tilbyde gulerødder og fokuserer kun på pisken.«