Ukraine udfører stort angreb på russisk luftbase

I de tidlige morgentimer torsdag lød der adskillige eksplosioner fra Engels 2-luftbasen i den russiske provins Saratov.

Ifølge Saratovs guvernør, Roman Busargin, blev man udsat for det største angreb mod regionen under hele Ruslands krig mod Ukraine indtil videre – og det siger en del, for Ukraine har flere gange tidligere slået til mod det højt profilerede militærmål, som basen udgør.

De russiske myndigheder igangsatte en delvis evakuering fra området, og der kom hurtigt rapporter om adskillige sekundære eksplosioner. Netop dette kunne indikere, at ammunitionslagre blev ramt.

Ukraines militær oplyste torsdag middag, at det var dets sikkerhedstjeneste SSU samt dets specialstyrker, der gennemførte angrebet.

Engels 2-basen er et særligt interessant mål for Ukraine, fordi basen er hjem for nogle af de russiske bombefly, der næsten hver nat er i luften for at udsende missiler, der kan nå mål i hele Ukraine og ofte forårsager stor skade. Det drejer sig blandt andet om Tu-95-, Tu-22- og Tu-160-fly.

»Besætternes luftværn bruger primært disse militærfaciliteter til missilangreb mod ukrainsk territorium og terrorangreb mod civile,« skriver Ukraines militær i sin erklæring om angrebet.

Torsdag middag var det fortsat ikke nøjagtige verificerede rapporter om præcist, hvad der måtte være ramt i angrebet.

Men en stor mængde video- og fotodokumentation er blevet delt via russiske sociale medier i første omgang og viser med tydelighed, at der er sket store skader.

Engels 2-basen har som nævnt været mål for angreb før, senest i januar, hvor et ammunitionsdepot ifølge Kyiv Independent blev ramt.

Det første angreb satte Ukraine ind tilbage i december 2022, hvor to TU-95-fly angiveligt blev beskadiget af en drone, hvilket det britiske forsvar i en efterretningstjeneste dengang kaldte en af de mest »strategisk signifikante fiaskoer i styrke-beskyttelse siden invasionen af Ukraine«.

Siden dengang har Ukraines langtrækkende kapaciteter udviklet sig enormt. I december 2022 var ukrainske droneangreb ind i Rusland en relativt sjælden begivenhed, og man havde ikke særligt gode muligheder for at udføre angreb med droner med store sprængladninger.

Siden har den ukrainske hær og ukrainske virksomheder udviklet i dusinvis af forskellige langtrækkende dronetyper, og man er også kommet langt med udviklingen af forskellige krydsermissiler. Det gør, at Ukraine nu ofte udfører natlige angreb med flere dusin droner ad gangen, og at de anvendte våben kan gøre mere skade.

Russiske myndigheder hævder, at man natten til torsdag skød 132 ukrainske droner ned over hele landet samt de besatte områder.

Hvad med våbenhvilen?

Efter et telefonmøde tirsdag aften mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA’s præsident, Donald Trump, og siden et telefonmøde onsdag mellem Trump og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har både Ukraine og Rusland nikket ja til en meget begrænset sær-våbenhvile, der ifølge Zelenskyjs seneste formulering omfatter »energi og anden civil infrastruktur«.

Man skal dog holde sig to ting for øje. For det første er der stadig mulige vigtige detaljer, der ikke er aftalt. Det dækker dette Zelenskyj-citat over: »Vi har instrueret vores teams til at løse tekniske ting relateret til implementeringen og udvidelsen af den delvise våbenhvile.«

Det andet og i forhold til denne artikel vigtigere er, at våbenhvilen på ingen måder omfatter et angreb som det på Engels-basen.

Her er der tale om et klart militært mål.

Det ville have været omfattet af den 30 dage lange ubetingede våbenhvile til vands, lands og i luften, som USA har foreslået, og som Ukraine har erklæret sig klar til. Men denne mulige ubetingede våbenhvile har Rusland de facto afvist. Rusland vil i første omgang kun gå med til at tale om den meget begrænsede energi-våbenhvile. Putin kræver fortsat, at en reel total våbenhvile skal ledsages af indrømmelser til Rusland, og den tilgang afviser Ukraine.