I Belarus protesterer ingen mod Lukasjenkos genvalg søndag aften. Forstå hvorfor

De er smidt i fængsel

Vi taler sjældent om Belarus, men styret er på flere måder væsentlig mere undertrykkende end dets gigantiske nabo, Ruslands, påpeger Poul Funder Larsen.

»Putin har nærmest lært nogle trick af Lukasjenko«, siger han og fortæller, at flere uafhængige opgørelser har påvist, at der i dag er omkring 1.250 politiske fanger i Belarus.

»Det er et meget stort tal, for vi taler om et land med 10 mio. indbyggere,« forklarer Poul Funder Larsen.

Det er forholdsmæssigt et langt, langt højere tal end eksempelvis Rusland, påpeger han.

At Belarus er så meget mindre, gør det til gengæld også lettere at kontrollere.

Resultatet ser man i aften.

»Undertrykkelsen af alle konkurrerende politiske kræfter har været så enorm, at der simpelthen ikke er nogen tilbage,« siger Poul Funder Larsen.

De er rejst ud af landet

Mens der forventes at være stille i hovedstaden, Minsk, når resultatet er talt op og offentliggjort, så har oppositionens leder, Svetlana Tikhanovskaya, dagen igennem demonstreret i Polen.

Hun overtog sin fængslede mands kandidatur i 2020, og flere observatører vurderer, at hun reelt vandt valget dengang.

Hun er i dag med et billede af ham i favnen gået forrest gennem Warszawas gader med Belarus’ hvid-røde historiske flag efter sig. Et flag, som nu er blevet et symbol for landets opposition.

Og det er her en stor del af kritiske belarusere nu befinder sig: I udlandet, som et resultat af den politiske forfølgelse og de ringe udsigter til forandring i landet.

»Det samlende symbol for Belarus’ opposition, Svetlana Tikhanovskaya, befinder sig i udlandet, og det er der tusinder af andre, der også gør. Nogle er formodentlig i Ukraine, og andre i Vesten,« siger Poul Funder Larsen.

Ifølge flere rapporter befinder 300.000-500.000 belarusere sig i mere eller mindre selvvalgt eksil.

Ruslands militær er i landet

Siden seneste valg har Rusland entreret med sit militær i Belarus. Det skete med Lukasjenkos velsignelse, for at det russiske militær kunne opnå fordelagtige, strategiske positioner forud på angrebet på Ukraine og særligt Kyiv i februar 2022.

Krigen i Ukraine er trukket ud, længere end både Putin og Lukasjenko forestillede sig. Og det samme har Ruslands militære tilstedeværelse hos sin allierede.

»Det er noget, Lukasjenko formodentlig har det splittet med,« vurderer Poul Funder Larsen.

»Men man kan sige, at i denne situation, er det noget, der giver Lukasjenko en enorm rygdækning, hvis der skulle være nogen tilbage, som ville protestere.«

De tre ting tilsammen gør, at der formodentlig ikke er så meget at komme efter, hvis tilbageblevne modstandere skulle ønske at markere deres utilfredshed efter søndag aftens valg, påpeger Poul Funder Larsen.

Det er det syvende præsidentvalg, som den i dag 70-årige Aleksandr Lukasjenko vinder.

Hvad kan – udover præsidentens alder – skabe en forandring? Hvad skal man se mod?

Fremtiden afhænger af Ukraine

I dag er Belarus’ skæbne bundet sammen med Ruslands præsident, Vladimir Putins, i Ukraine, mener Poul Funder Larsen.

»Det betyder mere end indenrigspolitik i Belarus,« siger han.

På trods af at Lukasjenko har lånt positioner i landet til det russiske militær, har han formået at undgå, at det belarusiske militær har skullet deltage aktivt i krigen mod Ukraine.

Det skyldes formentligt, at det belarusiske militær er ret svagt, påpeger Poul Funder, men han vurderer også, at Lukasjenko føler sig usikker på, hvem en ung, belarusisk soldat egentlig ville sympatisere med, skulle det komme til en direkte konfrontation med Ukraine:

»Jeg tror, at der er en meget klar fornemmelse af, at en stor del af befolkningen ville se Ukraine som befriere.«

Slutter krigen med en svækkelse af Rusland, vil jorden ryste under Lukasjenko.

Men ender krigen med, at Rusland vinder territorium og står stærkt?

»Så tror jeg, at han sidder sikkert i sadlen,« siger Poul Funder Larsen.