Ukrainsk landmand: Hvis vi mister Donbas, flytter jeg

DOVHENKE

Først kom russerne rullende. De smadrede Ihor Knazievs landsby og besatte den. Så kom de ukrainske styrker tromlende den anden vej og generobrede byen.

Da røgen havde lagt sig, og slagmarken blev blotlagt, var der stort set ingenting tilbage af Knazievs landsby, Dovhenke, der ligger lidt uden for Izjum lige på kanten af Donetsk-regionen.

Ca. 2.400 km derfra sagde Morten Messerschmidt (DF) tidligere på ugen i et stort interview, at ukrainerne måtte se virkeligheden i øjnene og forhandle med Rusland.

Den idé vækker ikke begejstring hjemme ved Ihor Knaziev, der har brugt de sidste to år på at genopbygge sit liv og sit hus af efterladte ammunitionskasser og granathylstre.

»Hvis hovedstaden gav efter for røvhullerne, så ved jeg ikke, hvordan verden ville se på os fremover,« siger Ihor Knaziev.

Jyllands-Posten er på besøg i hans lille køkken. Væggene er lavet af bart gasbeton, og i enden står en ovn til dels bygget af granathylstre. Det er husets varmekilde.

»Hvad havde det hele så været til for?« spørger Ihor Knazievs mor, Natalja.

»Hvis de får Donbas, kommer det aldrig tilbage til os,« siger hans far, Anatolij Knaziev.

Ukraine har forhandlet før

Om aftenen kan de høre maskingeværerne fra dronejægerne, eksplosionerne og den knallertlignende lyd af de iranske shahed-droner. For nogle måneder siden ramte en vildfaren kugle fra et træningsanlæg et af vinduerne på førsteetagen.

»Vi har givet alt, rub og stub. Vores huse, vores udstyr. Vi har givet det hele til militæret. De har boet i mit hus, de har brugt vores udstyr,« siger Ihor Knaziev.

Da soldaterne igen forlod landsbyen, var det hele mineret. Ihor Knaziev gik selv i gang med at fjerne miner og ueksploderede objekter fra sin jord.

Han er på ingen måde jublende nationalist, men han er heller ikke en af ”de ventende”, eller zjduni, som Kyiv-orienterede ukrainere kalder de landsmænd, særligt ved frontlinjerne, som venter på at blive en del af det nye russiske imperium.

Han er en praktisk anlagt arbejdsmand.

Familien skelner mellem russere, zjdunier og ukrainere, og selv om Knaziev er et russisk efternavn, er det en ukrainsk familie.

Og selv om de er trætte og gerne vil have, at krigen slutter snart, tror de ikke på fredsforhandlingerne.

»Hvis de forhandler, må vi holde vores finger på pulsen og blive ved med at holde øje med alt, hvad russerne gør. Det har vi allerede gjort. Vi har allerede prøvet én gang, at de (Ukraine, red.) forberedte sig, og folket ikke troede, det ville ske. Hvis det sker igen, hvis vi får en aftale, og det så går galt, er jeg færdig med at arbejde. Så flytter jeg ud af landet,« siger Ihor Knaziev.

I det ligger der en underforstået enighed, som de fleste ukrainere deler. De regner ikke med Ruslands ord. 2014 og 2022 er blot to eksempler på aftaler med Rusland, der er blevet brudt. De ser ingen grund til at sætte deres lid til en tredje.

Med andre ord. Hvis de laver en fredsforhandling, hvilket ikke ville være første gang, og det så går galt, hvilket heller ikke ville være første gang, så gider Ihor Knaziev ikke gå det hele igennem igen.

Han gider ikke give militæret sit hus, sine traktorer, sine biler. Han gider ikke genopbygge sit liv med efterladte ammunitionskasser.

Inde på Christiansborg

Det er en skarp kontrast til DF-formanden Morten Messerschmidts seneste udmeldinger. Han siger blandt andet:

»Det forekommer relativt utænkeligt, at Ukraine vinder krigen og ikke skal afgive territorium. Vi skal se på tingene med friske øjne. Også hvad angår vores egne bidrag til Ukraine,« siger han:

»Nato og Vesten må give nogle sikkerhedsgarantier til Ukraine, mod at der så opnås en eller anden form for territoriel afståelse.«

Men Ihor Knaziev og familien er ikke de eneste, der er skeptiske over for Messerschmidts idéer. For nylig blev det kaldt russisk propaganda, da den amerikanske podcaster Joe Rogan foreslog det samme.

»Det er en proxy-krig. Det hele er vanvittigt. Kom til forhandlingsbordet. Sæt jer ned. Find ud af det. Stop med at slå alle ihjel,« sagde Joe Rogan blandt andet.

Svaret kom hurtigt fra Wladimir Klitsjko, bror til Kyivs borgmester og tidligere verdensmester i boksning:

»Du taler om de amerikanske våben, der bliver sendt til Ukraine. Du mener, at de vil føre til tredje verdenskrig, så lad mig fortælle dig en ting: Du gentager russisk propaganda,« siger Wladimir Klitsjko i en selfievideo.

Joe Rogans store fokus var på Ruslands seneste brug af mellemdistance-ballistiske missiler, men han kom til samme konklusion som Messerschmidt: Det er tid til, at Ukrainerne forhandler.

Umiddelbart i kølvandet på Messerschmidt-interviewet sagde den tidligere sprogofficer og nuværende underviser på Forsvarsakademiet Claus Mathiesen, at forslaget ikke har hold i virkeligheden.

»Hvis man tror, at man kan få fred, ved at Ukraine afgiver territorier, har man gjort regning uden vært. For Rusland handler det her også om, at Ukraine ikke må komme med i Nato og EU – og om en gedigen kastrering af ukrainsk militær, som skal ned på måske en tiendedel af sin nuværende størrelse,« sagde Claus Mathiesen.