Den estiske havarikommission løfter sløret for nye undersøgelser af "Estonia"

Selv om det er 28 år siden, at "Estonia" forliste, dukker der jævnligt nye teorier op om, hvorfor færgen forliste og sank.

Artiklens øverste billede
989 mennesker var om bord, da "Estonia" sank den 28. september 1994. Arkivfoto: Jaakko Avikainen/AP/Ritzau Scanpix

Skibsvraget af færgen ”M/S Estonia” ligger stadig på Østersøens bund og vidner om tragedien i 1994, da 852 personer omkom, heraf fem danskere. 

Nu har dykkere endnu engang gransket skroget for at undersøge et 40 m langt mystisk hul på styrbordssiden. 

Mandag udkom havarikommissionerne fra Estland, Sverige og Finland så med en foreløbig rapport. 

Den viser, at der ikke er nogen tegn på en eksplosion på færgen ”Estonia”s skrog, og at der heller ikke er noget, der indikerer, at skibet skulle være kollideret med et andet fartøj. 

Det skriver SVT.

Hullet blev opdaget i forbindelse med optagelserne til dokumentaren ”Estonia – fundet, der ændrer alt” fra 2020 om ulykken. Den har førte til nye spekulationer om årsagen til, at skibet forliste mellem Sverige og Estland.

I 1997 udkom den første havarikommission med en konklusion. Her lød den officielle forklaring, at skibet kæntrede på grund af en løsreven bovport. Høje bølger den pågældende septembernat betød, at der flød vand ind på bildækket, hvilket gjorde skibet ustabilt i en grad, så det endte med at kæntre og synke. Inden for en time sank det store skib til bunds. 

Ingen har været nede ved skroget, siden der i 1995 blev indgået en gravfredspagt mellem Finland, Estland, Letland, Danmark, Rusland og Storbritannien. Landene har lavet en aftale der freder ”Estonia” som gravplads. Dermed er al dykning ved vraget forbudt.

Altså indtil nu, hvor estiske efterforskere i samarbejde med svenske og finske myndigheder har foretaget deres egne dyk ved vraget.

En 3D-model og højopløselige fotografier af vraget viser, at skaderne matcher klippeformationerne på bunden, lyder det. De tre kommissioner ser ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved de oprindelige konklusioner fra 1997. 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.