Den estiske havarikommission løfter sløret for nye undersøgelser af "Estonia"
Selv om det er 28 år siden, at "Estonia" forliste, dukker der jævnligt nye teorier op om, hvorfor færgen forliste og sank.
Skibsvraget af færgen ”M/S Estonia” ligger stadig på Østersøens bund og vidner om tragedien i 1994, da 852 personer omkom, heraf fem danskere.
Nu har dykkere endnu engang gransket skroget for at undersøge et 40 m langt mystisk hul på styrbordssiden.
Mandag udkom havarikommissionerne fra Estland, Sverige og Finland så med en foreløbig rapport.
Den viser, at der ikke er nogen tegn på en eksplosion på færgen ”Estonia”s skrog, og at der heller ikke er noget, der indikerer, at skibet skulle være kollideret med et andet fartøj.
Det skriver SVT.
Hullet blev opdaget i forbindelse med optagelserne til dokumentaren ”Estonia – fundet, der ændrer alt” fra 2020 om ulykken. Den har førte til nye spekulationer om årsagen til, at skibet forliste mellem Sverige og Estland.
I 1997 udkom den første havarikommission med en konklusion. Her lød den officielle forklaring, at skibet kæntrede på grund af en løsreven bovport. Høje bølger den pågældende septembernat betød, at der flød vand ind på bildækket, hvilket gjorde skibet ustabilt i en grad, så det endte med at kæntre og synke. Inden for en time sank det store skib til bunds.
Ingen har været nede ved skroget, siden der i 1995 blev indgået en gravfredspagt mellem Finland, Estland, Letland, Danmark, Rusland og Storbritannien. Landene har lavet en aftale der freder ”Estonia” som gravplads. Dermed er al dykning ved vraget forbudt.
Altså indtil nu, hvor estiske efterforskere i samarbejde med svenske og finske myndigheder har foretaget deres egne dyk ved vraget.
En 3D-model og højopløselige fotografier af vraget viser, at skaderne matcher klippeformationerne på bunden, lyder det. De tre kommissioner ser ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved de oprindelige konklusioner fra 1997.