Fortsæt til indhold
Europa

Presset britisk regering vil stramme asyllove

Britiske arbejdsgivere skriger efter arbejdskraft, men konservative vælgere vil stoppe indvandring.

Paris

Migranter, der kommer illegalt til Storbritannien, skal afskæres muligheden for at søge asyl og vil for evigt blive forment adgang til at få opholdstilladelse.

I stedet skal de anbringes i lukkede lejre, hvor de vil få valget mellem at blive sendt tilbage til deres hjemland eller til Rwanda eller andre tredjelande, som Storbritannien indgår aftaler med.

Så barske er udsigterne for illegale migranter i en rapport fra den britiske indenrigsminister, Suella Braverman, der ventes at danne grundlaget for en kraftig stramning af udlændingelovene.

Vi er trætte af, at vores love og indvandringsregler overtrædes for at snyde vores asylsystem.
Suella Braverman, indenrigsminister