Rusland siger, det vil lade FN og Røde Kors undersøge angreb på fængsel

Både Ukraine og Rusland vil have FN og Røde Kors til at efterforske angreb, der kostede 50 krigsfanger livet.

Artiklens øverste billede
Det er blandt andet satellitfotos, der får flere til at afskrive Ruslands forklaring i sagen. Foto: Maxar Technologies/Handout via REUTERS

Rusland har inviteret eksperter fra FN og Røde Kors til at ”gennemføre en objektiv undersøgelse” af et angreb mod et fængsel med ukrainske krigsfanger fredag.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hverken FN eller Røde Kors har dog bekræftet, at det har modtaget en invitation fra ministeriet i Moskva.

Omkring 50 indsatte blev dræbt i angrebet, som Rusland i første omgang beskyldte Ukraine for, men som Ukraine omvendt siger er en krigsforbrydelse begået af Rusland - en udlægning, der i stigende grad bliver støttet af flere eksperter.

Fredag opfordrede Ukraine ligeledes FN og Røde Kors til at efterforske hændelsen.

FN har tidligere sagt, at det er parat til at sende efterforskningseksperter til stedet, hvis det får samtykke fra begge lande, mens Internationalt Røde Kors (ICRC) har meddelt, at det forsøger at få adgang til fængslet og har tilbudt at hjælpe med at evakuere de sårede.

Hvad der helt præcist er sket i fangelejren nær byen Olenivka, som kontrolleres af den russisk-støttede separatistiske folkerepublik Donetsk, er som sagt ikke fastlagt.

Ruslands forsvarsministerium sagde fredag, at fangelejren blev ramt af ukrainske præcisionsraketter affyret af amerikanske Himars-systemer, mens Ukraine beskylder Rusland for at have udført angrebet.

Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk kommentator og fhv. chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, er blandt dem, der afviser den russiske udlægning. Ud fra de billeder, som russerne selv har frigivet, samt satellitfotos af gerningsstedet, stemmer skaderne nemlig slet ikke overens med følgerne af Himars-raketter.

En af de ting, Kaarsbo og andre påpeger, er, at man kan se forkullede lig på billederne, samt at der ikke er tegn på, at der ligger murbrokker fra en stor eksplosion. Begge dele peger på brugen af helt andre våben end Himars.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Ifølge Ukraine var angrebet et forsøg fra russisk side på at ødelægge beviser på tortur og drab af krigsfanger.

Angrebet kan ifølge Ukraines militære efterretningstjeneste (GUR) også være udført af det russiske sikkerhedsfirma Wagner-gruppen. Det skriver den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW).

GUR beskylder lederen af Wagner-gruppen, som driver en hær af lejesoldater, for at have beordret angrebet uden forinden at have konsulteret Ruslands forsvarsministerium.

Ifølge GUR har Wagner-gruppens bagtanke med angrebet været at skjule bedrageri med økonomiske midler, som Rusland har øremærket til lejre for ukrainske krigsfanger.

Tænketanken ISW skriver videre, at den er ude af stand til endeligt at vurdere, hvem af parterne, der er ansvarlig for angrebet mod fængslet.

Lørdag offentliggjorde det russiske forsvarsministerium en liste med navnene på 50 ukrainske krigsfanger, som blev dræbt i angrebet, og 73 krigsfanger, som blev såret.

Ifølge separatister i området blev 53 fanger dræbt.

Her er billeder fra før og efter angrebet. Fotos: Maxar Technologies/Handout via REUTERS

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, udtrykte sin kondolence i en telefonsamtale med Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, fredag.

Blinken gjorde det i samtalen klart, at den amerikanske regering er indstillet på at ”holde Rusland ansvarlig for grusomheder”.

Ukraine har anklaget de russiske invasionsstyrker for at begå grusomheder over for civile og oplistet over 10.000 påståede krigsforbrydelser i løbet af de godt fem måneder, som krigen indtil nu har varet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.