Nu er tre tilbage i kampen om at blive britisk premierminister

Tidligere finansminister vinder afstemning om lederpost hos britiske konservative. Kemi Badenoch elimineres.

Artiklens øverste billede
Fra venstre øverst til højre nederst: Kemi Badenoch, Penny Mordaunt, Liz Truss og Rishi Sunak. Fotos: AFP

Antallet af kandidater til posten som formand for De Konservative i Storbritannien og dermed kommende premierminister er tirsdag indsnævret fra fire til tre.

Parlamentsmedlem Kemi Badenoch er elimineret ved dagens partiafstemning blandt konservative medlemmer i parlamentet.

Den blev vundet af tidligere finansminister Rishi Sunak med 118 stemmer. Efter ham fulgte vicehandelsminister Penny Mordaunt med 92 stemmer og udenrigsminister Liz Truss med 86 stemmer.

En af de tre skal afløse premierminister Boris Johnson som leder og regeringschef.

Tidligere viceminister Badenoch havnede ved afstemningen i bunden med støtte fra kun 59 af sine kolleger.

Dermed kan det udledes, at Storbritannien enten får sin første premierminister af asiatisk oprindelse eller den tredje kvindelige regeringschef i landets historie. De to tidligere var Margaret Thatcher og Theresa May.

Onsdag holdes endnu en afstemning, og denne gang skal feltet reduceres til to kandidater. Det bliver dem, der skal konkurrere om at blive formand og premierminister. Der ventes et resultat cirka klokken 17.

Herefter får de to finalister muligheden for at føre kampagne resten af sommeren.

Den nye leder vælges ved en brevafstemning blandt de cirka 200.000 konservative medlemmer. Resultatet offentliggøres 5. september.

Sunak, hvis forældre stammer fra Indien, manglede kun to stemmer tirsdag for automatisk at sikre sig en plads i det endelige opgør mellem to kandidater.

Det var blandt andet Sunaks beslutning om at trække sig som finansminister, som til sidst - efter en række møgsager - fik Boris Johnson til at meddele, at han vil trække sig som leder.

En måling for YouGov tyder på, at uanset hvem Sunak måtte møde ved den endelige afstemning, så vil han tabe.

Truss og Mordaunt støttede begge brexit. De har plæderet for skattelettelser. Det afviser Sunak i den aktuelle situation med blandt andet krig i Ukraine og tårnhøj inflation.

Truss agiterer for at øge det britiske forsvarsbudget. Og hun vil øge den militære bistand til Ukraine.

/ritzau/Reuters.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.