EU vil kategorisere gas og atomkraft som grønt

Et flertal i EU-Parlamentet har afvist at stoppe omstridt forslag, der vil gøre gas og atomkraft bæredygtigt.

Artiklens øverste billede
Det er ifølge EU-Kommissionen nødvendigt med bl.a. atomkraft for at give EU-landene tid til at tage vedvarende energi i brug. Arkivfoto: Libor Sojka/Ritzau Scanpix

Et flertal i EU-Parlamentet har onsdag afvist at stoppe et omstridt forslag fra EU-Kommissionen.

Forslaget vil kategorisere gas og atomkraft som bæredygtige investeringer i en overgangsperiode. Det er ifølge EU-Kommissionen nødvendigt for at give landene tid til at tage vedvarende energi i brug.

Kritikere mener dog, at forslaget vil åbne for langsigtede investeringer i atomkraft og gas, og dermed ifølge kritikerne gå imod EU’s grønne ambitioner.

Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Niels Fuglsang, kalder afstemningen ”et stort nederlag for klimaet”.

- Dagens afstemning betyder, at mange af de penge, EU har øremærket til grønne investeringer i medlemsstaternes genopretningsplaner risikerer at lande i langsigtede investeringer af atomkraft og fossil gas. Det vil i værste fald binde os til naturgas i mange år efter 2030.

- Det synes jeg er helt på månen, og det giver dystre fremtidsudsigter for klimakampen, siger Niels Fuglsang.

Han peger på, at loven eksempelvis betyder, at pensionskasser kan sælge atomkraft og gas som ”grønne investeringer” til deres kunder.

- Det er ren greenwashing, siger Niels Fuglsang.

En lignende melding kommer fra Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen.

- Desværre har et flertal i EU-Parlamentet valgt at lytte mere til kortsigtede og snævre interesser fra store energiselskaber end til videnskaben og hensynet til klimaindsatsen. Det er virkelig tragisk, siger Nikolaj Villumsen.

Modstanden mod EU-Kommissions forslag er især kommet fra den røde og grønne del af EU-Parlamentet, mens især højrefløjen i EU-Parlamentet har støttet forslaget.

De Konservatives medlem af EU-Parlamentet, Pernille Weiss, mener, at ”den sunde fornuft” vandt.

- Vi bliver aldrig nogensinde klimaneutrale i 2050, hvis ikke vi har naturgassen med et stykke af vejen. Og hvis ikke vi får flere investeringer i kerneenergi, siger hun.

Spørgsmål: Kritikerne siger, at forslaget vil føre til langsigtede investeringer i fossil energi som gas. Går det ikke imod klimaambitionerne?

- Det, de ikke har fanget, er, at hvis man investerer i gas, skal man nu forpligte sig til, at ens gasprojektet senest i 2036 kører på 100 procent vedvarende energi. Hvis ikke vi havde naturgassen med, så ville vi gå glip af den gevinst.

- Vi har brug for at komme af med kul og olie. Derfor har vi også brug for, at der kommer investeringer i projekter, der er forberedt til klimaneutrale gasarter. Gas forsvinder ikke efter 2050. Det skal bare være den rene gas, siger Pernille Weiss.

Hun mener med andre ord, at forslaget er uomgængeligt for at nå EU’s klimaambitioner. De lyder på 55 procents reduktion i udslippet af drivhusgasser i 2030. Og klimaneutralitet i 2050.

EU-kommissær for finansielle tjenesteydelser Mairead McGuinness har op til afstemningen desuden lagt vægt på, at forslaget er ”pragmatisk” i den nuværende situation med mangel på energi.

- Nogle medlemslande, der bevæger sig væk fra beskidte, fossile brændstoffer, har brug for gas i overgangsfasen. Atomkraft er også en del af vores energimix i overgangsfasen, sagde Mairead McGuinness tirsdag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.