EU-lovgivning kan bremse videoer fra masseskyderier

EU-Parlamentet har tirsdag stemt ja til en lovgivning, som kan bremse spredning af videoer fra masseskyderier.

Artiklens øverste billede
EU-Parlamentet har tirsdag vedtaget Digital Service Act, som stiller skrappere krav til selskabers ansvar for indhold online. Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose, har været ordfører på forslaget. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

EU-Parlamentet har tirsdag stemt ja til et regelsæt, der øger tech-selskabers ansvar for online-indhold.

Det skal blandt andet øge børns sikkerhed online og kan også få betydning i sager som skyderiet i Field’s på Amager.

Det siger Socialdemokratiets medlem af EU-parlamentet, Christel Schaldemose. Hun har været ordfører på forslaget i EU-Parlamentet.

- I forhold til sagen fra Fields skal man bare skrive navnet på gerningsmanden ind, så dukker der en masse indhold op. Det vil ændre sig, fordi store tech-virksomheder som Google og Facebook nu skal risikovurdere deres algoritmer.

- Dermed vil brugerne fremover komme til at se mindre skadeligt indhold, siger Christel Schaldemose.

Den kommende lov er kendt som Loven for Digitale Tjenester (DSA).

Den stiller skærpede krav til selskaber om at fjerne ulovligt indhold og undlade at fremme det i søgemaskiner, hvis det ligger på andre platforme.

Loven blev tirsdag godkendt i EU-Parlamentet og ventes at blive endeligt godkendt på et ministermøde i september.

Dermed træder den i kraft for store tech-virksomheder til foråret.

For mindre selskaber ventes den at gælde fra 1. januar 2024.

Regelsættet lægger blandt andet op til, at selskaber skal fjerne ulovligt indhold ”uden unødig forsinkelse”. Sker det ikke, risikerer selskaberne en bøde på op til seks procent af deres omsætning.

Christel Schaldemose havde gerne set konkrete tidsfrister for, hvor hurtigt indholdet skal fjernes. Men det var ikke muligt at få med, da flere frygtede, at det ville gå ud over ytringsfriheden, fordi selskaber ville være fristet til at fjerne for meget indhold for at være sikre på ikke at få en bøde.

Til gengæld stilles der skærpede krav til de algoritmer, som blandt andet styrer søgeresultaterne hos Google og Facebook.

Det forventer Christel Schaldemose vil have stor betydning for danskernes oplevelse af, hvad de ser på online-platforme.

Det kan blandt andet få betydning i sager om masseskyderier, hvor en video måske er blevet fjernet af YouTube, men florerer på mindre sider.

Her vil algoritmerne i dag fremme de resultater, som flest klikker og kommenterer på.

Men fremover skal platformene årligt vurdere, om algoritmerne fremmer indhold, som er skadeligt for brugerne eller for demokratiet.

Det vil blandt andet kunne føre til ændringer i sager om masseskyderier, fordi sagen fra Field’s langt fra står alene.

Senest mistede seks personer livet mandag, da en gerningsmand åbnede ild mod en 4. juli-fejring i Chicago. Masseskyderiet er det 309. af sin slags i USA alene i 2022, viser tal.

EU-Parlamentet vedtog desuden tirsdag et andet regelsæt for techgiganter, Loven for Digitale Markeder (DMA).

DMA har fokus på risici for markedsforvridning og retter sig mod de allerstørste digitale aktører for at forhindre dem i at misbruge deres dominerende markedsposition.

Samlet set er de to regelsæt udtryk for, at demokratiet nu sætter reglerne for den digitale verden, frem for at de sættes af tech-giganterne, sagde EU-kommissær, Margrethe Vestager, mandag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.