Erdogan gentog krav under samtaler med Sverige og Finland

Det kræver konkret handling, hvis Sverige og Finland skal med i Nato, siger Tyrkiets præsident lørdag.

Artiklens øverste billede
I et telefonopkald med Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, gentager Erdogan lørdag sin skepsis. Arkivfoto: Murat Cetinmuhurdar/Presidential Press Office

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har lørdag både haft den svenske statsminister og den finske præsident i røret.

Det oplyser det tyrkiske præsidentkontor.

I samtalerne har Erdogan igen udtrykt sine betænkeligheder ved at lade Sverige og Finland blive en del af forsvarsalliancen Nato.

Sverige og Finland søgte formelt om Nato-medlemskab onsdag i denne uge.

Indtil videre har Erdogan sagt, at han ”ikke vil sige ja” til at lukke de to lande ind i alliancen. Det skyldes, at de har afvist at udlevere en række personer, som af Tyrkiet beskyldes for at være terrorister.

I et telefonopkald med Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, gentager Erdogan lørdag sin skepsis. Det oplyser det tyrkiske præsidentkontor.

- Sveriges politiske, økonomiske og våbenmæssige støtte til terrorgrupper skal stoppe, lød det fra Erdogan til Magdalena Andersson.

Han sagde samtidig, at han forlanger at se »konkret og seriøs handling«.

Erdogan talte lørdag også med den finske præsident, Sauli Niinistö.

Niinistö skriver efterfølgende på Twitter:

- Jeg meddelte, at som Nato-allierede vil Finland og Tyrkiet forpligte sig på hinandens sikkerhed, og vores forhold vil vokse sig stærkere.

- Finland fordømmer terrorisme i alle afskygninger. Tæt dialog fortsætter.

Tyrkiet vil have udleveret personer, der har forbindelse til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) eller den muslimske lærde Fethullah Gülen.

Gülen og hans tilhængere er under anklage for at have stået bag et fejlslagent kup mod præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.