Forsker: Lav fransk stemmeprocent kan få valgsejr til at falme

Frankrig skal søndag have ny præsident, men en meningsmåling viste fredag, at mere end hver fjerde vælger formentlig slet ikke vil møde op i stemmeboksen.

Det overrasker ikke Kirsten Biering, der er tidligere ambassadør i Frankrig.

Hun er nu seniorrådgiver ved Tænketanken Europa og Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

- Det ser ud til, at valgdeltagelsen vil være lav, og det bekræfter en tendens, man har set over det seneste årti eller to. Der er i stigende grad et manglende engagement blandt de franske vælgere, når det gælder de store valgkampe.

- Det er dels nogle, der ikke synes, det giver mening at stemme, for hvad gavner det? Og så er der dem, der siger, at i valget mellem Macron og Le Pen kan de ikke se sig selv i nogen af dem, og derfor vil man helst bare blive hjemme, siger hun.

Søndagens valg står mellem den siddende præsident, Emmanuel Macron, og den EU-kritiske Marine Le Pen fra den yderste højrefløj.

Valgdeltagelsen ventes ifølge målingen at være på omkring 72,5 procent.

Det vil være den laveste valgdeltagelse i en anden runde af et fransk præsidentvalg siden 1969.

- Det er klart, at hvis man bliver valgt som fransk præsident med en relativt lav valgdeltagelse, så repræsenterer man ikke nødvendigvis noget bredt udsnit af den franske vælgerbefolkning.

- Der vil være nogle, der spørger, hvor legitim en valgsejr det egentlig er, hvis valgdeltagelsen er relativt lille.

Kirsten Biering peger samtidig på, at gabet mellem Macron, der står til omkring 57 procent af stemmerne, og Le Pen, der står til cirka 43 procent, er snævert.

- Det er to helt modsatrettede politiske programmer og visioner, og jeg tror, det store problem er dér.

- Kombinerer man så det med en relativt stor afståelse, så bliver det Frankrig, som den valgte præsident skal prøve at styre de næste fem år, en relativt splittet og vanskelig størrelse.

Hun peger på, at selv hvis Macron vinder, vil der være en stor del af vælgerne, som foretrækker Le Pen, mens der samtidig vil være mange, der slet ikke har stemt på nogen af dem.

Kirsten Biering fremhæver, at der i modsætning til i Danmark er færre kandidater og færre nuancerede politiske programmer.

- Der er vælgere, særligt på venstrefløjen, der ser Le Pen som en så stor fare, at man beslutter sig for at holde sig for næsen og stemme på Macron. Franskmændene plejer at sige, at man vælger, hvad man gerne vil i første runde, og så udelukker man i anden runde.

- Så det er ikke nødvendigvis et valg med hjertet, men et valg på baggrund af udelukkelse.