Fortsæt til indhold
Europa

Putin forfølger Marine Le Pen i valgkampen

Efter en sejr den 24. april vil Marine Le Pen afholde folkeafstemninger om alt fra indvandring til dødsstraf og måske EU.

PARIS

Ønsket om at indlede et tæt forhold til Rusland, når krigen i Ukraine en dag er slut, kan blive et af de store problemer for Marine Le Pen ved den afgørende runde af det franske præsidentvalg den 24. april.

Højrenationalisten var hurtigt ude at fordømme invasionen og byde ukrainske flygtninge velkommen, men på et stort anlagt pressemøde onsdag i Paris om hendes visioner for fransk udenrigspolitik styrede hun stort set uden om at kritisere Vladimir Putin.