Militærekspert: Ruslands angreb ligner en fuld invasion af Ukraine

Alt tyder på, at Rusland har til hensigt at indtage hele Ukraine, vurderer militæranalytiker.

Artiklens øverste billede
En kampvogn kører på vejen i byen Armyansk på Krim, efter at Vladimir Putin har godkendt en militær operation. Foto: Reuters

Der tegner sig et billede af en fuldstændig russisk invasion af Ukraine.

Det vurderer Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

Tidligt torsdag morgen dansk tid indledte Rusland et angreb på Ukraine.

Ifølge flere internationale medier affyrede russiske styrker missiler ind over grænsen, og der var i flere ukrainske byer meldinger om eksplosioner.

Claus Mathiesen vurderer, at Rusland ønsker at indtage hele Ukraine - og ikke bare de to regioner, som separatister ønsker at rive løs fra Ukraine.

- Det her ligner et russisk angreb af et omfang, der rækker langt ud over uenigheden om de to løsrivelsesrepublikker.

- Jeg tror, at målet er, at al snak om Ukraines fremtid i Nato eller EU hører op en gang for alle, siger Claus Mathiesen.

Han vurderer, at Rusland ønsker at indføre en prorussisk regering i Ukraine, som så kan blive indlemmet i den union, som i forvejen eksisterer mellem Rusland og Hviderusland.

De russiske missilaffyringer har ifølge Claus Mathiesen primært været rettet mod forudsigelige mål, der skal forberede en senere invasion over landjorden.

Der er tale om flyvepladser, brændstofdepoter og måske også operationscentre, fortæller han.

- På den måde sikrer man, at man møder så lidt modstand som muligt.

Desuden har konflikten budt på flere eksempler på cyberangreb og informationskrig fra begge sider.

Derfor skal man også tage udmeldinger fra krigens parter med et gran salt, lyder Claus Mathiesens vurdering.

Han tror, at Ruslands næste skridt vil involvere en invasion af den ukrainske hovedstad Kiev.

- Der er russiske styrker, der er set krydse grænsen på vej mod Kiev. Der er også andre steder langs grænsen, hvor russiske styrker er rapporteret fem kilometer længere inde i landet efter kampe ved grænseposterne.

- Jeg vil tro, at vi kan få specialoperationsstyrker at se operere i Kiev samt en endnu mere omfattende indtrængen over landjorden.

Claus Mathiesen spår ikke Ukraine store chancer for at holde Rusland stangen over en længere periode.

- Objektivt set vil det ukrainske militær have svært ved at forsvare sig i meget lang tid eller for den sags skyld slå det russiske militær, som har mulighed for at angribe fra både syd, øst og nord.

- Men jeg tror også, at der er en meget stor forsvarsvilje i Ukraine. Derfor kan det ende med, at Rusland vil lide meget store tab. Hvis konflikten trækker i langdrag, kan det måske påvirke de russiske beslutningstagere, siger han.

Læs seneste nyt om angrebet på Ukraine i livebloggen:

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.