Mystiske droner pibler frem i luften over Sverige

Over de seneste dage har Sverige været vidne til adskillige droneflyvninger over blandt andet atomkraftværker og regeringskvarteret i Stockholm. Ingen ved, hvem der står bag.

Artiklens øverste billede
For anden gang i løbet af tre dage er en drone observeret i luften over atomkraftværket Forsmark. Det er ikke lykkedes at indfange dronen. Arkivfoto Tt News Agency/Reuters

Hvis de går og kigger lidt ekstra op mod himlen i Sverige i disse dage, er det ikke så mærkeligt. Der foregår i hvert fald noget, som ingen endnu rigtigt kan forklare.

Det begyndte fredag i sidste uge, da de første meldinger om en drone over et atomkraftværk tikkede ind. Inden dagen var omme, var der blevet rapporteret om droneflyvninger over tre forskellige svenske atomkraftværker.

Dagen efter var det over hovedstaden Stockholm, at der blev spottet flyvende maskiner over gaderne, ligesom at der også kom en melding om en mulig drone ved det nedlagte atomkraftværk Barsebäck i Skåne samt droner ved flere forskellige lufthavne.

Politiet gik med det samme ind i sagen, og mandag overgik efterforskningen af flyvningerne ved atomkraftværkerne til det svenske sikkerhedspoliti, Säpo. Her efterforsker man overflyvningerne som forsøg på at tilegne sig fortrolige oplysninger, lyder det i en pressemeddelelse fra tjenesten.

Mandag aften var den så gal igen. Her blev en drone spottet ved atomkraftværket Forsmark, og efterfølgende så politifolk med egne øjne en eller flere droner flyve i luften over Stockholm ifølge Expressen.

Det er stadig småt med bekræftede oplysninger om de mange droneobservationer, og hverken politi eller sikkerhedstjeneste har på nuværende tidspunkt fundet frem til, hvem der har styret de ubemandede fly.

Allerede ved den første overflyvning af atomkraftværket Forsmark i fredags skulle en sikkerhedsvagt dog have bemærket, at der ikke var tale om en lille hobbydrone. Det blæste kraftigt, men det var dronen tilsyneladende upåvirket af, beretter det svenske nyhedsbureau TT.

Aftonbladet bringer flere oplysninger til torvs. Da en drone lørdag bevægede sig rundt i luften over regeringskvarteret, det svenske parlament og Drottningsholm Slot i hovedstaden, blev den ifølge avisens oplysninger fanget på video. Der skulle være tale om en sortmalet maskine med vinger - ikke propeller. Vingefaget vurderes at være omkring to meter, og Aftonbladet beskriver det som en ”militærdrone”.

Säpo ønsker ikke at udtale sig om de foreløbige undersøgelser. Det vides blandt andet ikke, om sikkerhedspolitiet kæder hændelserne sammen.

»Men det er klart, at det er bemærkelsesværdigt,« siger Hans Irhman, som leder Säpos undersøgelse.

Hvorvidt der er indikationer på, at udenlandske magter eventuelt står bag overflyvningerne, kan han ikke sige.

»Det er alt for tidligt at udtale sig om det. Jeg har fuld forståelse for, at der er stor interesse i offentligheden vedrørende det her. Men aktuelt har jeg ikke yderligere at tilføje,« siger Hans Irhman.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.