43 migranter i båd med kurs mod spansk øgruppe er druknet

Ifølge spansk ngo kom båd med migranter i havsnød søndag morgen. Blandt de omkomne er tre spædbørn.

43 migranter, deriblandt tre spædbørn, meldes druknet, efter at deres båd søndag kæntrede ud for kysten ved Tarfaya i det sydlige Marokko.

Ti personer fra den kæntrede båd er reddet i land i live.

Det oplyser den spanske organisation Caminando Fronteras ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ngo’en har de seneste år været med til at redde mange menneskeliv ved at informere kystvagter og andre redningstjenester om både med migranter, der er kommet i havsnød.

Overlevende fra båden anmodede om hjælp tidligt søndag morgen og var i kontakt med redningstjenester i to timer.

- Det varede timer for myndigheder (i Marokko, red.) at lokalisere båden og indlede en redningsindsats, siger Caminando Frontereas.

Ifølge ngo’en er kun to af de 43 omkomne blevet fundet.

Båden var på vej mod De Kanariske Øer, der er del af Spanien, cirka 100 kilometer fra det sted, hvor den kæntrede kort tid efter at have påbegyndt turen.

Ifølge hjælpeorganisationen Alarm Phone, der kommer migranter i havsnød til undsætning, gik der 11 timer fra det første nødopkald, til at redningsindsatsen blev sat i gang fra Marokko.

- Tabet af menneskeliv kunne have været forhindret, lyder det fra Alarm Phone ifølge nyhedsbureauet dpa.

Mange migranter fra Afrika, som forsøger at nå frem til Europa i håb om et bedre liv, rejser via Marokko i det nordlige Afrika. Men mange mister livet undervejs.

Ifølge Caminando Fronteras mistede over 4000 migranter i 2021 livet i forsøget på at nå frem til en spansk kyst. Det er over dobbelt så mange som i 2020. Størstedelen af ligene bliver aldrig fundet.

Organisationen siger, at tallene for omkomne og forsvundne er de højeste, siden de begyndte at registrere dem i 2015.

Tallene fra den private organisation er langt højere end tal fra FN’s Internationale Organisation for Migration, som sidste år har registreret 1279 omkomne eller savnede migranter på vej til Spanien fra Nordafrika.

Det spanske indenrigsministerium siger, at mindst 37.385 migranter uden indrejsedokumenter ankom til Spanien sidste år.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.