COP26: Sådan vil EU overvåge potentielle klimaskurke over hele kloden
Det er utroligt vigtigt, at kommende klimaaftaler overholdes, for at de kan få en effekt - og EU har en plan, der indebærer brug af satellitter.
Hvis det lykkes verdens ledere at nå til enighed om konkrete reduktioner i udslippet af klimaskadelige gasser ved topmødet i Glasgow, er forskere ved at udvikle et effektivt værktøj til at overvåge, at de aftalte grænseværdier ikke overskrides. Det skriver bl.a. The Independent og det europæiske rumfartsagentur ESA.
Kodeordet er satellitter.
Og løsningen kaldes en ”game changer”.
»Siden den industrielle revolution er der sket en kraftig stigning i mængden af drivhusgasser. Og der er behov for at skære drastisk ned på de skadelige udslip. Ved at tilvejebringe højkvalitative og konsistente data på udledningen af drivhusgasser kan vi hjælpe politikere med at løse denne enorme overvågnings-udfordring,« siger Richard Engelen, direktør i Cams, EU’s Copernicus Atmosphere Monitoring Service.
Kernen i Cams er et netværk af satellitter, der hænger i et fast defineret kredsløb i Rummet. Herfra vil de kunne zoome ind på individuelle geografiske lokationer og registrere om et gasudslip ligger over en aftalt grænse. Præcisionen i målingerne bliver angiveligt på et hidtil ukendt højt niveau - og tæt på realtid.
Cams-projektet skal være fuldt udbygget og operationelt i 2026.
Blandt de udsete mål for satellitterne er kraftværker og produktionsfaciliteter for fossilt brændsel.
At en uafhængig og effektiv overvågning er af stor vigtighed for at sikre et reelt fald i de skadelige udledninger kan illustreres med udviklingen i Kina. De kinesiske myndigheder forsøgte at skære ned på antallet af de forurenende kulværker for nogle år siden. Men da kontrollen med kraftværkerne i nogle tilfælde herefter overgik til lokale myndigheder som led i en decentraliseringsproces, mistede man styringen.
Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU, ser Cams-projektet som en styrkelse af overvågningsmulighederne.
»Der findes i forvejen en lang række metoder til at overvåge udslip, for eksempel baseret på hvor meget fossilt brændsel der registreres brugt i forbindelse med en afbrændingsproces i et kraftværk. Men i nogle tilfælde kan det naturligvis være vanskeligt at bruge traditionelle evalueringer, og her vil EU’s nye projekt have en berettigelse,« siger Kirsten Halsnæs til Jyllands-Posten.
Ved COP26 har knap 90 lande tilsluttet sig en amerikansk- og EU-ledet indsats for at reducere udledningen af metan. Udledningen skal mindskes med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2020-niveauet.
Klimatopmødet varer de næste knap to uger. De afsluttende forhandlinger bliver indledt fredag 12. november.