Breivik fylder ingenting på 10 året for terrorangrebet på Utøya
På 10 året for massakren på Utøya får Breivik ikke lov til at stjæle fokus. I dag afsoner han sin dom i et topsikret fængel - uden megen kontakt til omverden, og uden nogen umiddelbar udsigt til nogensinde at komme ud.
Anders Behring Breivik har fået status af at være en slags Norges Voldemort.
Det er ham, hvis navn man ikke nævner. Ham, der i dag – på 10 året for terrorangrebet mod regeringskvarteret i Oslo og øen Utøya, der kostede 77, heraf størstedelen unge mennesker, livet – fylder tæt på ingenting i Norge.
Det er de færreste, der vil tale om ham og give ham nogen form for opmærksomhed.
Mere end ofte nævnes han ikke ved navn, men kaldes bare ”terroristen”. Eksempelvis af Jens Stoltenberg, der var norsk statsminister på tidspunktet for angrebet, og som konsekvent ikke nævner Anders Behring Breiviks navn.
Og scroller man igennem de norske medier, er fokus i dag ene og alene på ofrene, mens Breivik ikke er at finde på billederne.
Erklæret nazist
Pointen med det hele er ikke at lade Anders Behring Breivik, der i dag afsoner de 21 års fængsel, som han i 2012 blev idømt, i et højsikret fængsel.
Fængselsstraffen kan forlænges på ubestemt tid og for fem år ad gangen, hvis han anses for at være en trussel mod samfundet.
Breivik, der i dag kalder sig Fjotolf Hansen, har siden sin mors død i 2013 haft sparsom kontakt med omverdenen. Faktisk har hans menneskelige kontakt været begrænset til advokater og fængselspersonale – dog med den ene undtagelse af et besøg fra en medfange – det første af sin slags i syv år – der fandt sted i 2019.
Breivik har før protesteret over sine manglende muligheder for at have kontakt med mennesker både i og uden for fængslet. I 2016 sagsøgte han den norske stat for sine afsoningsforhold – en sag, han tabte, ligesom han gjorde med den ankesag, der blev bragt for FN’s Menneskerettighedsdomstol.
Myndighederne har tidligere forklaret, at Breivik bliver holdt isoleret, fordi han er til fare for andre fanger, ligesom han er i fare for at blive overfaldet. Til gengæld bliver han kompenseret med tre celler, en til ophold, en til kontor og en til træningsområde.
Det var under selvsamme retssag, at Breivik i 2016 for første gang åbent erklærede sig selv for nazist.