Hærgende bander sætter Sveriges regering under pres: »Vi må gøre de kriminelles liv til et helvede«

Et antal skudepisoder og en voksende bandekriminalitet i Sverige har skabt debat om, hvordan man kan bekæmpe de kriminelle.

Artiklens øverste billede
I to nylige tilfælde, hvor kvinder er blevet dræbt af skud, formoder politiet, at kvinderne ikke var de egentlige mål for skyderierne, men blot har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Her ses gerningsstedet i Malmø. Foto: Johan Nilsson/ TT/AFP

Sverige har i august oplevet flere episoder, hvor uskyldige er blevet dræbt eller ramt af skud. I sidste uge blev en kvinde i 30'erne dræbt, da hun blev skudt i hovedet på åben gade i Malmø. Hun havde sit lille barn i armene, da hun blev skudt.

Få døgn efter blev en anden kvinde dræbt af skud, denne gang i Stockholm. Og tidligere på måneden blev en mand i 50'erne dræbt uden for et supermarked i det nordlige Stockholm.

I de tilfælde, hvor kvinder er blevet ofre for skyderierne, formoder politiet, at kvinderne ikke var de egentlige mål for skyderierne, men blot har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Den eskalerede vold har sat den svenske regering under hårdt pres for at komme kriminaliteten til livs. Debatten går især på bandekriminaliteten, som man mistænker for at ligge til grund for en stor del af volds- og skudepisoderne.

Ulf Kristersson, lederen af oppositionspartiet Moderaterna, sagde til nyhedsbureauet TT efter skuddrabet i Malmø, at Sverige »er ved at tabe kampen mod de kriminelle«, mens statsminister Stefan Löfven (S) meddelte, at handlingen »vækkede afsky« og »ikke har noget at gøre i vores samfund«.

Imidlertid strides politikerne om, hvordan de skal finde ressourcer til at bekæmpe bandekriminaliteten. Og nu kommer Socialdemokraternes eget ungdomsparti, SSU, på banen med kritik af moderpartiet i regeringen.

»Det er tid til, at samfundet for alvor slår tilbage. Vi må gøre livet for de grove kriminelle til et helvede,« siger ungdomspartiets ordfører Philip Botström til Aftonbladet.

Han mener, at regeringen bør slå meget hårdere ned på de kriminelle ved bl.a. at lade politiet følge de kendte kriminelle og minutiøst gennemgå, hvad de laver, hvor de befinder sig, og hvem de omgiver sig med.

For at finansiere optrapningen af kampen mod banderne foreslår SSU at afskaffe det såkaldte "udviklingsår", hvor svenske lønmodtagere kan holde en slags betalt orlov fra arbejdet, samt afskaffe en skattefrihed for de højeste indkomstgrupper. 

Også Moderaternes ungdomsforbund har for nylig kritiseret regeringen for at sidde på hænderne, mens grov kriminalitet bliver hverdag for svenskerne.

»Det er tydeligt, at regeringen lukker øjnene for virkeligheden, og at man ikke prioriterer medborgernes tryghed og sikkerhed. For hvis man virkelig havde set problemerne i øjnene og lavet seriøs politik på området, ville man have skærpet straffene, droppet strafnedsættelser og øget politiets ressourcer. De kriminelle skal sidde bag lås og slå, ikke løbe rundt i gaderne med automatvåben,« skrev ordfører Benjamin Dousa torsdag i et debatindlæg i Aftonbladet.

Moderaterna erklærede søndag middag på et pressemøde, at man ønsker at gå i samarbejde med Stefan Löfvens regering for at få bugt med bandernes hærgen - også selv om det inkluderer »omprioritering af ressourcer til politiet« og den øvrige ordensmagt.

Tidligere på sommeren anklagede Moderaternas leder Ulf Kristersson i en tv-debat ellers regeringen for fuldstændig at have mistet kontrollen over de kriminelle.

»Vi er meget bekymrede,« lød det dengang fra Kristersson.

Stefan Löfven erklærede lørdag over for tv-stationen TV4, at bandekriminaliteten »er et af vores største samfundsproblemer lige nu«.

Indenrigsminister Mikael Damberg (S) har tidligere forklaret i et indslag på SVT, at regeringen prioriterer de indsatser, som giver den største effekt. Det er ifølge regeringen bl.a. at forhindre rekrutteringen af nye, yngre bandemedlemmer og lytte til politiets ønsker, når der skal afsættes ressourcer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen