EU-parlamentarikere er uimponerede af tysk formandskandidat

Det overrasker Christel Schaldemose (S), som er medlem af Europa-Parlamentet, at den tyske CSU-politiker Manfred Weber har meldt sig som kandidat til at efterfølge Jean-Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen.

Han mangler nemlig afgørende erfaring, mener hun.

- Jeg har svært ved at se for mig, at han ville fungere som leder af EU-Kommissionen. Han har hverken erfaring fra at være minister eller regeringsleder, og det synes jeg, er en vigtig kompetence at have med.

- Han er egentlig en arbejdsom politiker, men han er ikke særlig karismatisk, lyder Schaldemoses vurdering.

Manfred Weber er leder af Europa-Parlamentets største politiske gruppe, EPP. Det er for den gruppe, han ønsker at blive spidskandidat.

EU-parlamentariker for Venstre Morten Løkkegaard er heller ikke imponeret af Webers meritter.

Han er dog ikke overrasket over Webers kandidatur.

- Som leder af EPP har han selvfølgelig ambitioner. Derfor ville det være mærkeligt, hvis han ikke gik efter posten, siger han.

Både Morten Løkkegaard og Christel Schaldemose skal dog nok blive klogere, lyder det fra Bendt Bendtsen (K), som er medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative.

Han har siddet i Europa-Parlamentet med Weber i ni år og er ikke i tvivl om, at Weber kan løfte opgaven som formand for EU-Kommissionen, hvis han ender med at blive valgt.

Og kritikken af den manglende erfaring giver han heller ikke meget for.

- Hør nu her: Han har været i politik i snart 15 år. Jeg ser på hans faglige kvalitet, og du kan have mange statsministre, som ikke er i nærheden af at nå ham til knæene.

- Han blev mødt med stående applaus i dag i gruppen, som altså består af folk fra 28 forskellige nationer. Det viser, at de, der er tæt på ham, ved, at han er dygtig, siger Bendt Bendtsen.

Manfred Weber har også opbakning hjemmefra, hvor forbundskansler Angela Merkel støtter op om ham, hvilket ifølge Bendtsen heller ikke skader tyskerens chancer.

Spidskandidatsystemet giver borgerne i medlemslandene indflydelse på valget, mens det tidligere var EU-landene, som fandt en chef.

I spidskandidatsystemet vælger Europa-Parlamentet en af de opstillede spidskandidater, som stats- og regeringscheferne formelt forinden har foreslået under hensyntagen til valgresultatet.

/ritzau/