Annonce
Europa

Mindst fem døde da bus ramte viadukt i Spanien

En bus blev kløvet midt over af en søjle ved en voldsom ulykke i det nordlige Spanien. Mindst fem er døde.

Pressefotos og billeder, der er postet på sociale medier, viser, at bussen er blevet kløvet midt over af den søjle, den kørte ind i. Foto: Eloy Alonso/AP

Fem mennesker er døde og 20 kvæstet, efter at en bus kørte ind i en søjle ved en viadukt i det nordlige Spanien.

Det oplyser spansk politi.

Ulykken skete i byen Aviles i Asturias-regionen.

- Fem mennesker er døde, siger en talsmand for den spanske regerings repræsentationskontor i Asturias.

Alle de omkomne var passagerer i bussen. Blandt de 20 kvæstede er buschaufføren, som har fået amputeret et af sine lemmer, tilføjer talsmanden.

Myndighederne har endnu ikke oplyst noget om ofrenes nationalitet.

Pressefotos og billeder, der er postet på sociale medier, viser, at bussen er blevet kløvet midt over af den søjle, den kørte ind i.

Bussen kørte på en motorvej ved foden af en viadukt, da ulykken skete. Det er endnu uklart, hvad der forårsagede sammenstødet med viaduktens søjle.

Ulykken er den værste, Spanien har oplevet siden marts 2016, da 13 udenlandske studerende blev dræbt i en busulykke i den nordøstlige region Catalonien. De fleste af ofrene var fra Italien.

Aviles ligger i det nordligste Spanien knap 300 kilometer vest for Bilbao.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her