»Totalt urimelig«, »selvoptaget« og »uværdigt«: Kontroversiel norsk minister får hård kritik for terroropslag

Det er langt fra første gang, at Sylvi Listhaug forarger. Nu langer også regeringskollegaerne ud efter hende.

Artiklens øverste billede
Norges justsitsminister Sylvi Listhaug (Frp). Arkivfoto: Haakon Mosvold Larsen /NTB scanpix via AP

Da Sylvi Listhaug blev udnævnt som minister for indvandring og integration i 2015 blev det i Aftenposten bemærket, at en partifælle fra Fremskridtpartiet (Frp) havde beskrevet hende som en, der »får Margaret Thatcher til at fremstå som blød.«

Listhaug har tilsyneladende ikke brugt de seneste tre år på at ændre ved det image, og hun har stået i spidsen for en gevaldig stramning af den norske asylpolitik. Bl.a. blev det bemærket rundt om i verden, da Norge med tvang sendte to brødre på henholdsvis 7 og 16 år hjem til Afghanistan.

Nu er titlen blevet ændret til justitsminister i den nye trekløverregering bestående af Højre, Fremskridtspartiet og Venstre, men linjen er ikke blevet blødere. I hvert fald ikke hvis man spørger politikerkollegaerne, som er blevet voldsomt fortørnede over et Facebook-opslag fra ministeren.

»Ap (Arbejderpartiet, red.) mener, at terroristernes rettigheder er vigtigere end national sikkerhed,« skrev hun hen over et billede af kampklædte, bevæbnede og maskerede krigere.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Like og del,« lød det derudover på billedet.

Årsagen var, at Ap var et af flere, blandt dem regeringspartiet Venstre, som havde nedstemt et forslag fra Højre og Frp om, at man skulle kunne fratage statsborgerskabet fra personer, som, man mener, udgør en trussel mod nationen. Uden om en domstol.

Formanden for AP Jonas Gahr Støre var ikke synderligt begejstret for reaktionen og beskrev det over for NRK som »trist og et meget lavt niveau.«

Han valgte derudover også Facebook som mediet til at gøre sin holdning klar på:

»Enten står Erna Solberg (statsministeren, red.) bag Listhaugs udspil. Eller også synes hun, at det er fint med en privatpraktiserende justitsminister. Begge dele er uacceptabelt.«

Også Listhaugs regeringskollegaer mener, at hun er gået over stregen. Flere af Højres stortingsmedlemmer har på Twitter lagt enslydende opdateringer ud, der tager afstand fra indlægget.

»Nej, jeg hverken liker eller deler Sylvi Listhaugs statusopdatering. Den bør slettes og beklages,« skriver eksempelvis Henrik Asheim.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Venstres formand og kulturminister, Trine Skei Grande, mener ikke, at det er en saglig måde at føre debat på.

»Jeg har forståelse for, at Listhaug er skuffet over ikke at få støtte til sit forslag, men den kritik, som hun retter mod Ap, er totalt urimelig,« skriver hun på Facebook.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Også de norske aviser langer ud efter justitsministeren.

VG skriver i en leder:

»Hendes selvoptagede fokus på at konsolidere sin egen politiske magtbase kommer lidt for ofte i vejen for, hvad der er bedst for landet og det folk, som hun er sat til at tjene.«

Samtidig håber avisen, at Erna Solberg, som også er Højres leder, sætter sin minister på plads.

I Dagbladet lyder det:

»At gøre dette til et spørgsmål om viljen til at bekæmpe terrorisme er både meningsløst og uværdigt.«

Men Erna Solberg har ingen intentioner om at blande sig i ordstriden.

»Spidsformuleringer findes der mange af i politik. Hvis Ap og Frp ønsker at diskutere på denne måde, er det deres sag. Jeg er selv en drønkedelig politiker, som ønsker saglig politisk debat. Kampen for den kedelige debat kommer jeg nok ikke til at vinde,« siger hun til nyhedsbureauet NTB.

Listhaug har efterfølgende uddybet på Facebook:

»Grunden til at vi ønsker at udfordre Arbejderpartiet i denne sag, er at Støre har kritiseret sig selv for ikke at tage indvandringspolitik alvorligt nok, og de har sagt, de vil være hårde. I praksis viser de det modsatte.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.