Tysklands præsident: Vi har et historisk ansvar over for jøderne, som »ikke har nogen ende for efterkommere og ikke er nogen undtagelse for tilflyttere«
Flere advarer om stigende antisemitisme i Tyskland.
Da muslimske demonstranter brændte israelske flag med den karakteristiske davidsstjerne af i Berlin sidste weekend, vakte det ubehagelige minder for mange.
Demonstrationerne var en reaktion på den amerikanske præsident Donald Trumps anerkendelse af Jerusalem som israelsk hovedstad, men afbrændingen af davidsstjernen var noget, som mange tyskere håbede, at man endegyldigt havde sagt farvel til med Anden Verdenskrigs afslutning, og adskillige politikere tog voldsomt afstand fra handlingen.
Men problemet med antisemitisme findes i Tyskland, og det vokser, lyder det fra tyske jøders centralråd. Formanden, Josef Schuster, siger til Die Welt, at de antijødiske holdninger kommer fra både den ekstreme højrefløj og fra muslimsk hold.
Han anerkender, at repræsentanter fra muslimske foreninger har taget afstand fra antisemitisme.
»Men problemet er, at de muslimske foreninger kun når en lille del af moskeemenighederne. Og her ser man desværre, at mange i disse menigheder ikke går imod antisemitismen, men faktisk spreder deres forbehold mod jøder og Israel, og imamerne prædiker også derefter,« siger Josef Schuster.
Han opfordrer de muslimske foreninger til »at få en klar indflydelse og gøre det tydeligt, at det værdikodeks, som gælder i Tyskland, er en bindende forudsætning for alle, som ønsker at leve i dette land.«
I en tale på den israelske ambassade i Berlin var forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier heller ikke i tvivl, om at der er grund til at advare om antisemitismen, »som viser sit onde ansigt i mange forskellige afskygninger.«
Samtidig understregede han ifølge Süddeutsche Zeitung, at Tyskland har et historisk ansvar over for jøderne, som »ikke har nogen ende for efterkommere og ikke er nogen undtagelse for tilflyttere.«
»Det er ikke til forhandling - for enhver, som lever i Tyksland og ønsker at leve her.«
Dermed hentydede han formentlig også til den omstridte politiker Björn Höcke fra Alternative für Deutschland, som bl.a. har sagt om Hitler til Wall Street Journal:
»Det store problem er, at man fremstiller Hitler som udelukkende ond. Men vi ved naturligvis, at historien ikke er sort-hvid. Der er mange grå nuancer.«
Og ved en tidligere tale lød det fra Höcke:
»Vi tyskere, altså vores folk, er det eneste folk i verden, som har plantet et skammens mindesmærke i hjertet af vores hovedstad.«
Han talte om den 19.000 kvm. store stenlabyrint i Berlin, som udgør mindesmærket for Europas myrdede jøder. Höcke plæderede for et opgør med en kultur, som opfordrer til en evig ihukommelse af nazitidens forbrydelser.
Talen indeholdt henvisninger til bombardementet af Dresden under Anden Verdenskrig, som blev sammenlignet med »krigsforbrydelser« som bombningerne af Hiroshima og Nagasaki. Og så talte han om afnazificeringen af tyskerne. Begge ting, som ifølge Höcke, var forsøg på at udradere den tyske, kollektive identitet.