Sådan påvirker radioaktiv stråling kroppen
Der er ingen kur, hvis man får for meget radioaktiv stråling. Organerne sætter ud til sidst.
Hvis ens krop først er skadet af radioaktive stråler, så er der ingen vej tilbage. Strålerne ødelægger celledelingen, og får man en meget høj dosis, vil organerne til sidst sætte ud.
Tidligere tirsdag blev der rapporteret om en radioaktiv stråling på 400 millisievert pr. time ved en reaktor på atomkraftværket Fukushima i Japan.
En dosis på over 500 millisievert kan give skader på kroppen. Det fortæller Mette Øhlenschlæger, der er leder på Statens Institut for Strålehygiejne.
Til sammenligning må piloter, der betragtes som strålearbejdere, maksimalt få 20 millisievert på et helt år.
Ingen nye celler
Alle kroppens celler deler sig konstant. Celledelingen er nødvendig, for at kroppen kan forny sig selv, fordi gamle celler hele tiden dør.
Bliver man bestrålet, skal man forsøge at fjerne alle radioaktive partikler fra kroppen f.eks. på tøj og huden.
"Hvis man er forurenet, skal man tage et bad og vaske tøj. Det er også det, de japanske myndigheder har anbefalet," siger Mette Øhlenschlæger.
50 udsatte kraftværkarbejdere
Der er ingen umiddelbar udsigt til, at den japanske befolkning vil blive udsat for en farlig mængde stråling. Men en gruppe arbejdere på Fukushima-kraftværket i Japan er mere udsatte.
50 kraftværksarbejdere er blevet tilbage for at forsøge at få kontrol over tre reaktorer, der er truet af nedsmeltning.
Nedsmeltningsrisikoen skyldes problemer med vandtilførslen til den varme reaktorkerne.
Dragter beskytter ikke helt
Mette Øhlenschlæger fortæller, at selvom arbejderne bærer beskyttelsesdragter, kan man ikke undgå strålerne.
"Der er ingen beskyttelsesdragter, som kan holde radioaktiv stråling ude. Det, der vil betyde noget, er, at de har åndedrætsværn på," forklarer hun.
Det er afgørende, at arbejderne undgår at indånde radioaktive partikler, da de kan blive i kroppen og bestråle den indefra.
"Ellers skal man se på arbejdsrutiner og hvor lang tid, de opholder sig i nærheden af reaktorerne," siger hun.
Først kvalme og opkast
Symptomerne på, at man har fået en for høj dosis af radioaktiv stråling, vil i første omgang typisk være kvalme og opkastning. Senere vil knoglemarven, hvor cellerne deler sig konstant, få svært ved at danne hvide blodlegemer.
Det betyder endeligt, at ens immunforsvar bliver svækket. Dermed er man mere udsat for andre sygdomme, som man normalt er modstandsdygtig overfor.
Desuden vil man over tid også have en øget risiko for kræft blandt andet i skjoldbruskkirtlen, samtidig med at ens mavetarmsystem kan sætte ud. Det betyder, at man ikke kan optage den mad, man spiser.
Afhænger af fysik
"Hvor meget, man kan tåle, afhænger også meget af alder, køn og fysisk form," siger Mette Øhlenschlæger.
Hun fortæller, at ved en bestråling på over 3000 millisievert vil 50 pct. af alle miste livet.
Hvis man får over 10.000 millisievert vil man med sikkerhed dø efter en periode, fordi celledelingen i organerne sætter ud. Og får man en dosis på mere en 50.000 millisievert, dør man allerede efter nogle timer.
Ingen kur, kun isolation
Typisk vil behandlingen af bestrålede folk foregå ved, at man isolerer dem fra omverdenen, så de ikke smittes med infektioner.
Derudover kan man give folk "Berlinerblåt". Det er en bestemt type behandling, der binder en type radioaktivt stof i kroppen, så man derved nemmere kan udskille det.
Berlinerblåt virker dog kun, hvis man har spist en bestemt type radioaktivt stof, og den ødelagte celledeling kan ikke kureres.