Dødelig feber har dræbt hundreder af mennesker i Sri Lanka

Mindst 227 mennesker har mistet livet, efter de har fået dengue feber.

Artiklens øverste billede
Dengue feber spredes via myg. Arkivfoto

I Sri Lanka har mindst 227 mennesker mistet livet, efter de har fået dengue feber, og og titusinder er smittet med den farlige virus.

Eksperter er bange for at dødstallet stadigvæk kan stige, da landets sundhedssystem ikke har ressourcer til at behandle alle de smittede. Det skriver CNN.

Landets sundhedsminister, Rajitha Senaratne, fortæller, at udbredelsen af dengue feber vil forværres i takt med, at vandet fra de oversvømmede områder trækker sig tilbage.

Regeringen har indsat 450 soldater til at hjælpe med at begrænse yderligere smitte.

Det nuværende udbrud af dengue feber er det værste siden 2009, hvor 25.000 blev smittet og 249 døde.

I år har der været konstateret 77 tusinde tilfælde af dengue feber på Sri Lanka. Dengue epidemien skyldes oversvømmelser tidligere i år, som har skabt mange yngleområder for myg.

Rajitha Senaratne beskylder også problemer med store mængder skrald i hovedstaden Colombo, for at skabe flere områder, der kan sprede dengue virusset.

Der findes ingen antibiotikabehandling, der kan slå dengue virusset ihjel. En patient skal derfor behandles med feber nedsættende midler. Understøttelse af livsvigtige funktioner samt intensiv væskebehandling kan være livsreddende, når der er tale om alvorlige tilfælde af dengue feber

Kommunikationschef i Spies, Torben Andersen, fortæller, at Sri Lanka primært er en vinterdestination, og der derfor er begrænset med danske turister på øen.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen