Din ferie kan redde natur – eller rydde den

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Turisme er en kæmpe industri og en afgørende økonomisk faktor for mange udviklingslande. Men vores rejselyst presser klima og natur. Nu har FN sat kursen mod mere ansvarlig turisme.

Hvor tit pakker du kufferten og sætter kursen mod fjernere egne? Ganske ofte ifølge statistikkerne, og nu er feriesæsonen her endnu en gang. Turisme er en af verdens største industrier. Målt på volumen af handel er turistbranchen større end både olieeksport, fødevareproduktion og bilindustrien. Og vores rejselyst stiger.

Ifølge FN’s turismeorganisation var der 1,2 milliarder internationale ankomster af turister rundt omkring i verden i 2015, og dette tal forventes at stige til 1,8 milliarder allerede i 2030.

Globalt er hvert 10. job inden for turistbranchen, og turisme er ofte afgørende for økonomien både nationalt og lokalt. Ikke mindst i mange udviklingslande, hvor sektoren er en helt afgørende økonomisk motor. For eksempel bidrog turisme i 2016 til næsten en femtedel af den samlede bnp i den lille afrikanske østat Kap Verde. Samtidig har flere lande, der har været plaget af politisk konflikt oplevet, at verdens turister har stor appetit på nye destinationer, så snart der er fred og ro. Et af verdens mindst udviklede lande, Myanmar, var indtil for ganske nylig kendt som brutalt militærdiktatur med stor set ingen turisme til følge. Men i 2010 blev der for første gang i 25 år udskrevet demokratisk valg, og siden har landet haft en eksplosiv årlig vækst i turisme på gennemsnitligt 73,5 pct. På samme måde har turisterne valfartet til Sri Lanka siden afslutningen på 26 års borgerkrig i 2009.

”Turisme er som et bål. Du kan lave mad over det, men det kan også brænde dit hus ned til grunden”. Ordene er en asiatisk talemåde, der netop illustrerer dilemmaer i den moderne turistindustri. Sektoren skaber job og vækst, men ubæredygtig turisme kan også være en voldsom, ødelæggende kraft for både klima og lokal kultur. De heftige vækstrater og en forventning om, at 57 pct. af de internationale turister i 2030 vil rejse til udviklingslande, betyder kæmpe potentialer – og potentielt kæmpe problemer. For eksempel er Cabo Pulmo ved Mexicos kyst i dag et dykkerparadis med over 2.000 forskellige fiskearter. Turismen har betydet, at det er blevet langt mere rentabelt at frede og beskytte havområdet, der ellers for få år siden var tæt på kollaps på grund af overfiskeri. Andre steder har øget turisme stik modsat nedbrudt unik natur og økosystemer.

Det er dog ikke kun turistbranchen, der påvirker klima og miljø – det omvendte gør sig også gældende. Turisme er mere afhængig af et stabilt klima end så mange andre industrier. Og branchen bliver ifølge UNWTO allerede påvirket flere steder af voldsommere vejrfænomener som storme, hedebølger, ørkendannelse, tab af drikkevand og stigende vandstand i verdenshavene. Blandt andet derfor er mere ansvarlig turisme også for alvor begyndt at komme på dagsordenen i branchen, og FN har udnævnt 2017 til internationalt år for bæredygtig turisme. Området er da også i vækst. Såkaldt ”økoturisme”, der har fokus på bevaring af lokal natur og kultur, udgør i dag omkring otte procent af den samlede turisme ifølge The International Ecotourism Society, og hvert år belønner FN innovative, bæredygtige initiativer i branchen ”Awards for Excellence and Innovation in Tourism”.

En tur til de varme lande koster ikke kun på pengepungen. Turisme er også en af de helt store syndere i det globale CO2-regnskab. FN’s turismeorganisation, UNWTO, anslår, at turisme står for cirka fem procent af den globale CO2-udledning. Transporten i forbindelse med rejser er den største udfordring. Turen med fly, bil eller tog står for hele 75 pct. af den samlede udledning. Luftfartsindustrien arbejder derfor på at mindske den del af CO2-udledningen, der stammer fra flyrejser.

En del af indsatsen handler om at gøre flyene så lette som muligt, så de skal bruge mindre brændstof på at holde sig i luften. Flymotorer og brændstof bliver også hele tiden gjort mere effektive, og lufthavnene forsøger at optimere deres logistik, så flyene har mindre ventetid i luften, inden de får lov til at lande.

Men hvornår får vi fly, der kan flyve på ren, vedvarende energi? Den franske flyproducent Airbus står bag verdens største passagerfly, og virksomhedens ambitioner for el-drevne fly er også store. I 2014 havde et 100 pct. eldrevet fly med plads til to personer sin jomfruflyvetur.

Slutmålet var dengang at videreudvikle prototypen til et 90-personers rutefly, men for få måneder siden meldte Airbus ud, at de har ændret strategi. Ifølge dem selv, fordi teknologien på området rykker sig så hurtigt, at den tre år gamle prototype allerede er forældet. Eksperter peger på, at hybrid-fly og 100 pct. elektriske fly til kortere distancer allerede nu ligger inden for rækkevidde.

Ambitionerne om mere bæredygtig lufttrafik er afgørende for klimaudfordringerne ved vores stigende lyst til at komme hinanden ved på tværs af kloden.