Ekspert: Vragdel kan fortælle to afgørende historier om MH370-forsvinden

En ca. to meter lang vingeflap på et stort Boeing 777-fly, der har et vingefang på knap 61 meter og en længde på knap 64 meter, virker ikke af meget.

Men ikke desto mindre er opdagelsen af den nu berømte vingeflap på øen Reunion i Det Indiske Ocean både afgørende og vigtig for opklaringen af mysteriet om det forsvundne Malaysia Airlines MH370-fly.

Det forklarer den tidligere havariudreder hos SAS, Tom Zøllner Jensen, der i dag er partner i konsulentvirksomheden Mill Aviation & Partners.

»Vragdelen er først og fremmest et bevis på, at flyet fysisk befinder sig i Det Indiske Ocean. Det er første gang, vi har noget helt konkret,« indleder Tom Zøllner Jensen, der ikke er et sekund i tvivl om, at vragdelen tilhører flyet MH370, der forsvandt i marts 2014 med 239 personer om bord.

Det er kun et spørgsmål om tid, før det bliver bekræftet, lyder det.

»Identifikationen er overstået, og man har garanteret fastslået, hvad det er. Nu arbejder man bag kulissen på at få kommunikeret rigtigt ud. Jeg tror, der kommer en bekræftelse, inden weekenden er ovre,« siger Tom Zøllner Jensen, der har mange års erfaring fra SAS’ interne havarikommission. Han var blandt andet en del af udredningen, da 118 mennesker omkom i Milano i 2001, da SAS-flyet SK686 forulykkede.

Ifølge Tom Zøllner Jensen bærer vragdelen på informationer, der kan fortælle to historier. Først og fremmest, hvad der skete med flyet, inden det ramte vandet, men også, hvor flyet styrtede ned.

Når en komponent bliver revet af et fly, vil det få nogle skader, og de skader kan fortælle en havariudreder noget om, hvordan den er blevet revet af flyet, lyder det.

Hvis flyet styrtede mod jorden eller havet, ville skaderne mod vingeflappen være meget hårde og af en bestemt type. Derimod vil det se helt anderledes ud, hvis vingeflappen blev revet af i luften og faldt mod havet af egen vægt, forklarer Tom Zøllner Jensen.

Den anden information, som vragdelen kan fortælle noget om, kræver ekspertise fra marinebiologer.

Da vragdelen undervejs har fået selskab af en klynge skaldyr, kan marinebiologer ifølge Tom Zøllner Jensen undersøge, hvor lang tid vragdelen har været i bevægelse i vandet. Derfra kan eksperter lave dataanalyser på havstrømmen og kortlægge ruten i Det Indiske Ocean. I det område kan man så lede efter nye vragdele af lignende karakter.

»Det er en klassisk proces ved en havariundersøgelse,« siger Tom Zøllner Jensen og tilføjer, at en farveændring på vragdelen eksempelvis kan tyde på brand.

»Hver gang man finder en vragdel, kan man få ny information. Det er en tynd, tynd tråd, men jo mere man trækker i den, desto mere data finder man. Det er en langsom proces, der tager lang tid,« forklarer han.

Tom Zøllner Jensen forventer, at der kan gå op til flere måneder, inden analyserne bliver offentliggjort.